Hvem sagde voksen

I
Handlingen udspilles på PREBEN og ULLAs arbejdsplads, ”Kvindejournalen”. ULLA og BENTE sidder og skriver på maskine. ULLA tager papiret ud af maskinen, lægger det og henvender sig til BENTE.

ULLA – Skal vi se at få klaret læserbrevene, inden jeg smutter?

BENTE – Det kan vi godt – Jeg skal lige have skrevet de sidste linier.

ULLA finder brevene frem og begynder at læse. Småler. BENTE er blevet færdig. Hun rejser sig og går over til ULLA, sætter sig i en stol overfor.

BENTE – Er det så morsomt?

ULLA – Mon ikke! Her er en mand, der skriver, at hans kone er så forfængelig, at det ødelægger deres samliv. Han går hver aften i seng med: En muddermaske, 15 curlers, et hårnet og cirka en halv liter bodylotion!!

Begge griner.
ULLA – Arme mand! Ham tager jeg mig af! Du kan se lidt på de her!

ULLA rækker en stak breve over til BENTE. BEGGE læser. BENTE begynder at grine. I det samme kommer PREBEN ind.

PREBEN – Jeg vidste ikke, vi havde en underholdningsafdeling?

BENTE – Så hør engang: Kære brevkasse. Jeg er en mand på 35 år, der er gift med en dame på cirka samme alder. Vi har det såmænd meget godt … såen i det daglige, men bare ikke i sengen. Hun siger, hun ikke har lyst, men hun kan ikke forklare hvorfor. Tror I, hun fejler noget? Hvad skal jeg gøre? P.S. Jeg er 1,70 høj og vejer 230 pund- hvad er normalvægten?

PREBEN – Det er jo et under, at konen lever endnu! Jeg ville ellers bare spørge, om ikke du kunne klare min telefon om en times tid. Jeg er nødt til at gå til møde med Henriksen.

BENTE – Selvfølgelig.

ULLA – Du kan da lige så godt blive og hjælpe os. Du skal jo alligevel godkende det hele, ikke?

PREBEN – Er der flere gode?

Han trækker en stol hen til skrivebordet og sætter sig. ULLA rækker ham en stak breve.

BENTE – Det her minder mest om en trediegradsligning med to ubekendte – eller snarere fem. Hun er nødt til at bruge det meste af alfabetet til at benævne alle de mænd, hun enten har været forelsket i, er forelsket i eller kunne tænke sig at være forelsket i.

PREBEN – Du er bare misundelig!

ULLA – Nu skal I høre. En af vore unge læsere har skrevet til os: Kære brevkasse! – Jeg skriver til jer, fordi jeg er ramt af en uheldbredelig sygdom, som har udviklet sig langsomt de sidste par år. Nu er den helt gal. Jeg tror, den hedder. SKOLETRÆTHED! Det jeg helst vil er at komme i gang med en uddannelse uden for skolen – og jeg ved godt, hvad jeg kunne tænke mig, så det er ikke problemet. Men mine forældre tror ikke, man kan leve uden at have styr på kongerækker, tillægsordenes gradbøjning og Kristi himmelflugt (Til sig selv) Ja, gid jeg havde samme evner som han. Især min far mener, jeg går den sikre undergang i møde, hvis jeg går ud af skolen. Han ser mig allerede for sig som socialnasser med en etværelses i Vesterbros slum. Jeg har prøvet at snakke med dem om det, men min far har indbyggede fjedre i såvel bagdel som pegefinger, der udløses ved stikordene: Ud af skolen! Han flyver op fra stolen, finder pegefingeren frem og fortæller mig, at dét kan der ikke blive tale om, for da han var ung…. Det er lige så umuligt at få ham til at lytte, som det er at få forlænget sin sommerferie! Hvad gør jeg?? Gertrud

PREBEN – Hun er ikke uden humor!

BENTE – Næ, men det lyder ikke, som om det er fra forældrene, hun har det.

PREBEN – De burde da i det mindste snakke med hende. Det er ikke alle unge, der gider at tage fat, men hende her viser da lidt initiativ – og hun lyder, som om hun ved, hvad hun vil!

ULLA – Det bliver en svær nød at knække, men lad os hjælpes ad. (Finder papir frem og begynder at skrive. Hun læser højt) Kære Gertrud! Det du beskriver i dit brev er desværre noget, som mange kender til. Det er åbenbart svært for mange voksne mennesker at lytte til de problemer, de unge har…

Pause.

ULLA – Hvad skal jeg mere skrive?

PREBEN – Tja…Det kan godt være, at der skal tages utraditionelle midler i brug … Jeg har det!! (Dikterer) Vi synes, du skulle prøve at overraske dine forældre en dag, du ved, de kommer sent hjem. Du forbereder en middag, dækker bord med levende lys, blomster og servietter og, hvis du har råd, en flaske rødvin. Når de kommer hjem, byder du dem til bords, serverer for dem osv. … Når tidspunktet er inde, slår du på glasset, rejser dig op og holder en velforberedt tale om skolens forbandelser og om dit ønskejobs fortræffeligheder. Mon nogen forældre kan stå for det? Held og lykke!
ULLA – Gud, hvor du dog kan!! Nå, jeg er bange for, jeg ikke når mere i dag. Jeg er nødt til at løbe. Klarer du resten Bente? Preben vil sikkert gerne hjælpe dig!

PREBEN – Man skulle være en kvinde … der var gift med mig!

ULLA – Du aner ikke, hvad du selv siger! Hej…