Anlæg med gangsti og bænke

Nær efterår. Træer. Buske. To bænke. Sol. Skygger. Af og til an-tydninger af fuglestemmer og fjern trafik. DEN GAMLE MAND ind. Han standser, ser sig omkring, ser op, vejret er tilfredsstil-lende. Han sætter sig, læner sig tilbage, lukker Øjnene, nyder solen på sit ansigt. Nogle blade falder. TO UNGE KONER ind med barnevogne. DEN GAMLE MAND åbner Øjnene, lytter.

FØRSTE UNGE KONE - Den bor et eller andet sted i haven. El-ler i en af nabohaverne. Jeg mener bor og bor. Jeg aner ikke om den har et sted.

ANDEN UNGE KONE - Hvad er det for en?

FØRSTE UNGE KONE - En rødkælk. Rødhals som Villy siger. Den var her sidste vinter til hen på foråret. Så forsvandt den. Men nu er den kommet igen.

ANDEN UNGE KONE - Er du sikker på det er den samme?

FØRSTE UNGE KONE - Vi kender hinanden. Den sidder i det lille paradisæbletræ, du ved. Flyver ned i græsset. Lige foran mig. Helt nær. Som om den vil mig noget. Den har sådan en lille tik-ken. Vi taler sammen.

ANDEN UNGE KONE - Taler?

FØRSTE UNGE KONE - Nå ja, jég taler. Ganske lavt for ikke at forskrække den. (hun morer sig) "Godda', godda! Nå, der er du' Det er godt!"

ANDEN UNGE KONE (smiler) - Næ, ved du nu hvad?

FØRSTE UNGE KONE - Jo. Den lægger hovedet på skrå og ser på mig. Skråt opad. Villy siger at den ikke ser så godt lige ud. Det er der mange fugle der ikke gør.

ANDEN UNGE KONE - Den tigger vel. Giver du den noget?

FØRSTE UNGE KONE - Det gjorde jeg. Sidste vinter. Fuglefrø. Krummer. Men den var væk hele sommeren. "Den er i Sverige", sagde Villy.

ANDEN UNGE KONE - Måske har den også en madmor dér.

FØRSTE UNGE KONE - Det er fantastisk så tryg den er. Andre vilde fugle flyver bare man bevæger en lillefinger.

ANDEN UNGE KONE - De flygter.

FØRSTE UNGE KONE - Ja.

ANDEN UNGE KONE (er standset, taler til barnet i vognen) - Nåe, lille skat! Vi skal have dynen længere op! (til FØRSTE UN-GE KONE) Det er blevet køligere.

FØRSTE UNGE KONE (er også standset) - Solen varmer endnu.

ANDEN UNGE KONE - Vi må passe på. Han har den indsnæv-ring i halsen. Han må ikke blive forkølet. Så går det galt. Så kan han ikke fa vejret. Det var en komedie i vinter. Nærmest vanvit-tigt. Frem og tilbage til hospitalet. I fire omgange, tre fire ture hver gang. Jeg lå med ham der. Lægerne siger han vil vokse sig fra det.

FØRSTE UNGE KONE - Det gør han.

ANDEN UNGE KONE - Det skal han. Ellers ved jeg ikke.

FØRSTE UNGE KONE - I har da haft en god sommer.

ANDEN UNGE KONE - Jo. Jo. Men hver gang han snotter bliver Asger rasende. Også når det er ham selv, Asger, der har lavet gennemtræk. Jeg bliver sgu' så gal. Og så går det løs! Vi råber og skriger.

Satans! Og nu bliver det vinter igen. Man ved ikke. Jeg er bange. Og det er Asger også. Det dumme svin. Han hjælper alligevel med det hele.

FØRSTE UNGE KONE - Det er mere end hvad Villy gør. Han har travlt med sit. Både hjemme og ude. Altid! Med alle de op-stillinger og beregninger.

ANDEN UNGE KONE - Ja, ja, der var ingen tvivl. Det var os der skulle tage orlov.

FØRSTE UNGE KONE - Naturligvis. (morer sig pludselig)

ANDEN UNGE KONE - Hvad er der?

FØRSTE UNGE KONE - Det er Villys onkel jeg tænker på. Hans farbror Åge. Han er ugift og er gået på efterløn. Bor ovre i Her-lev. Kommer engang imellem nu hvor der er nogen hjemme hos os om dagen. Mig altså sagde hunden. (henviser til sit barn) Og det her.

ANDEN UNGE KONE - Hvad er der med ham Åge?

FØRSTE UNGE KONE - Flink. Ingen pjat. Selv når han er fuld er der aldrig noget med at skulle kysse og stikke tungen langt ned i halsen på mig. Men hver gang jeg siger 'naturligvis' mens han hører på det, så siger han jeg ikke skal sige 'naturligvis'.

ANDEN UNGE KONE - Hvad skal du så sige?

FØRSTE UNGE KONE - 'Selvfølgelig'.

ANDEN UNGE KONE - Det er da fjollet. Hvorfor det? Er det ikke det samme?

FØRSTE UNGE KONE - Han siger at det meste af det vi kalder naturligt ikke har noget med natur at gøre.

Begge er færdige med at ordne børn. Går videre

ANDEN UNGE KONE - Den slags aner jeg altså ikke noget om.

FØRSTE UNGE KONE - Jeg tror aldrig jeg havde mødt den fugl hvis jeg ikke havde taget orlov. Jeg ville overhovedet ikke have lagt mærke til den.

ANDEN UNGE KONE - Det kan da godt være du havde.

FØRSTE UNGE KONE - Jeg satte næsten aldrig mine ben i ha-ven. Der var ikke tid.

ANDEN UNGE KONE (henviser til sit barn i vognen) - Han her er min lille fugl.

De TO UNGE KONER ud. DEN GAMLE MAND sidder et øjeblik alene med lukkede Øjne. Han åbner dem da yngre mandlig NARKOMAN kommer ind