Antal
Antal medvirkende
10-20
Antal børn
12
Antal kvinder
6
Antal mænd
6
Antal øvrige
0
Andet
Oprettet
11.02.2021
Forventet varighed
1-30 min.
ISBN
87-7419-613-8
Genre
Julespil
Musik
Nej
Udgivet
Ja
Eksterne links
Detaljer
Baggrundsinformation
Spillet foregår i gamle dage, hvor de fattige børn, må klare sig selv. Det er svært for dem, men den ældste - Ulla - holder modet oppe hos dem og strider bravt, for at de kan blive ved at være en ordentlig familie. De flinke nisser i skoven vil gerne hjælpe dem med at få en god jul. Det hele er lige ved at blive ødelagt af de drilske skovtrolde, men heldigvis opklares alt, så både børn, nisser og trolde får en god og glad jul.
Uddrag
1. scene Børnene kommer hjem fra skoven, og alle hjælper hinanden med at slæbe på en stor sæk. Lige når de kommer ind på scenen standser de op.
ANNE - Jeg kan ikke mere. Det gør ondt i mine arme.
MARIANNE - Og jeg er lige ved at besvime af træthed.
ULLA - Jeg forstår godt at I er trætte. Men vi mangler bare et lille stykke, så er vi hjemme. Kom så! De står foran hytten, stadigvæk bærende på sækken
ULLA - Og så sætter vi sækken forsigtigt ned. (De sætter sækken ned) Det var fint.
METTE sætter sig på bænken foran hytten - Nu trænger jeg til en pause. ULLA - Det forstår jeg godt, Mette. Det er også et knoklearbejde at samle gulerødder og kartofler på de snedækkede marker.
MARIANNE - Lad være med at snakke om mad, Ulla, ellers bliver jeg så sulten. ANNE - Og det gør jeg også.
ULLA - Vær nu lidt tålmodig I to. Det tager et stykke tid før vi har lavet suppe.
METTE - Suppe, suppe, suppe, jeg er træt af at spise suppe hver dag. MARIANNE - Det er jeg også.
ANNE - Jeg kunne godt tænke mig at spise 100 pølser på en gang.
ULLA - Hold nu op med jeres jamren. Det hjælper ikke. Siden far og mor døde har vi altid skullet sørge for os selv. Og da ingen af os tjener penge, så kan vi ikke købe noget. Vi skal være glade for at vi overhovedet finder alle de gulerødder og kartofler som bønderne har overset ved høsten. METTE - Men hvorfor er der ingen andre mennesker som hjælper os? ULLA - Måske har folk travlt med at passe sig selv.
MARIANNE - Er de andre mennesker ligeglade med os?
ULLA - ja, fordi de har alt for travlt med at passe sig selv. Og når man gør det, så har man ikke tid til at bekymre sig om andre mennesker.
ANNE - Det er synd for os.
ULLA - Nej, det er det ikke. Vi skal nok klare os her i vores lille skovhytte. Lad være med at hænge med mulen. Kom så igang med at rense gulerødderne og kartoflerne, så sætter jeg vand over til suppen. ANNE - Jeg fryser.
MARIANNE -Ja, det er koldt. Det har nu også sneet i en hel uge.
METTE - Sådan er det nu, når det er vinter.
MARIANNE - Når det er nu vinter, kommer der så ikke snart jul?
ANNE - Jubi, jul.
ULLA - Det er rigtigt gættet. I morgen er det lillejuleaften.
MARIANNE - Får vi så julegaver?
METTE - Gør vi?
ULLA - Nej, det gør vi ikke.
MARIANNE (græder) - Dengang far og mor levede fik vi altid julegaver. ANNE (græder) - Er der ingen gaver til os?
METTE (græder) - Jeg savner mor og far.
ULLA - Så I tre, lad nu være med at være så kede af det. Se, hvad jeg har gemt til os til juleaften. Fire æbler.
ANNE, MARIANNE OG METTE (græder endnu mere)
ULLA - Lad nu være med at græde, det hjælper ikke. Kom nu igang med at lave aftensmaden.
ANNE - Jeg kan ikke mere. Det gør ondt i mine arme.
MARIANNE - Og jeg er lige ved at besvime af træthed.
ULLA - Jeg forstår godt at I er trætte. Men vi mangler bare et lille stykke, så er vi hjemme. Kom så! De står foran hytten, stadigvæk bærende på sækken
ULLA - Og så sætter vi sækken forsigtigt ned. (De sætter sækken ned) Det var fint.
METTE sætter sig på bænken foran hytten - Nu trænger jeg til en pause. ULLA - Det forstår jeg godt, Mette. Det er også et knoklearbejde at samle gulerødder og kartofler på de snedækkede marker.
MARIANNE - Lad være med at snakke om mad, Ulla, ellers bliver jeg så sulten. ANNE - Og det gør jeg også.
ULLA - Vær nu lidt tålmodig I to. Det tager et stykke tid før vi har lavet suppe.
METTE - Suppe, suppe, suppe, jeg er træt af at spise suppe hver dag. MARIANNE - Det er jeg også.
ANNE - Jeg kunne godt tænke mig at spise 100 pølser på en gang.
ULLA - Hold nu op med jeres jamren. Det hjælper ikke. Siden far og mor døde har vi altid skullet sørge for os selv. Og da ingen af os tjener penge, så kan vi ikke købe noget. Vi skal være glade for at vi overhovedet finder alle de gulerødder og kartofler som bønderne har overset ved høsten. METTE - Men hvorfor er der ingen andre mennesker som hjælper os? ULLA - Måske har folk travlt med at passe sig selv.
MARIANNE - Er de andre mennesker ligeglade med os?
ULLA - ja, fordi de har alt for travlt med at passe sig selv. Og når man gør det, så har man ikke tid til at bekymre sig om andre mennesker.
ANNE - Det er synd for os.
ULLA - Nej, det er det ikke. Vi skal nok klare os her i vores lille skovhytte. Lad være med at hænge med mulen. Kom så igang med at rense gulerødderne og kartoflerne, så sætter jeg vand over til suppen. ANNE - Jeg fryser.
MARIANNE -Ja, det er koldt. Det har nu også sneet i en hel uge.
METTE - Sådan er det nu, når det er vinter.
MARIANNE - Når det er nu vinter, kommer der så ikke snart jul?
ANNE - Jubi, jul.
ULLA - Det er rigtigt gættet. I morgen er det lillejuleaften.
MARIANNE - Får vi så julegaver?
METTE - Gør vi?
ULLA - Nej, det gør vi ikke.
MARIANNE (græder) - Dengang far og mor levede fik vi altid julegaver. ANNE (græder) - Er der ingen gaver til os?
METTE (græder) - Jeg savner mor og far.
ULLA - Så I tre, lad nu være med at være så kede af det. Se, hvad jeg har gemt til os til juleaften. Fire æbler.
ANNE, MARIANNE OG METTE (græder endnu mere)
ULLA - Lad nu være med at græde, det hjælper ikke. Kom nu igang med at lave aftensmaden.
Rettigheder
Kontakt Dansk Teaterforlag
Rolleliste
12 medv. el. flere (bh.kl. - 4. kl.), 1 dek. med 3 spillepladser.