Antal

Antal medvirkende
>20
Antal børn
0
Antal kvinder
11
Antal mænd
10
Antal øvrige
0

Andet

Oprettet
07.10.2020
Forventet varighed
76-120 min.
ISBN
87-7865-640-0
Genre
Historiske stykker
Musik
Nej
Udgivet
Ja

Detaljer


Baggrundsinformation
En bredside af latter mod alle tiders helte, kejsere og hærførere. Handlingen tager afsæt i det klassiske drama om den skønne Helene, som røves bort til Troja. Men snart forvilder den sig ud i et morads af absurditeter, en verden af riddere og damer, generaler og profeter, hekse og drager, tobenede svin og talende træer.
En sviende satire over de herskendes selvhøjtidelighed og krigens meningsløshed.

Bent Holm har bearbejdet Holbergs ord, så deres vid og brod trænger skarpt igennem også i nutidige øren.
I indledningen giver han en fyldig indføring i den dramaturgiske proces.
Uddrag
FØRSTE AKT
Prolog Iris, dernæst Paris og siden Juno, Pallas, Venus

IRIS: Jeg er Iris eller regnbuen, den store Junos kammerpige. Når gudindernes dronning giver et nik, må jeg af sted. Nu er jeg i himlen, nu på jorden. Nu ved Sydpolen, nu ved Nordpolen. Nu i store byer, nu blandt hyrder og hyrdinder på landet. Det er min store frues jalousi og mistro, der er anledning til al den uro. Så snart gudernes monark kaster sine øjnes nådige stråler på en nymfe eller hyrdinde, bliver min frue straks alarmeret, og jeg må lade mig føre ned på jorden af en sky for at udforske sagen. Men denne gang er jeg kommet for at tale med den trojanske prins Paris, som Juno og to andre gudinder har udvalgt til at dømme i en strid, der er opstået imellem dem. Han plejer at komme her i denne lund. Der er han. PARIS: Jeg ser Iris, Junos tro sendebud. Velkommen her på jorden, himmelske nymfe! Hvad er hendes ærinde? Hvem vil hun tale med?
IRIS: Jeg har ordre til at tale med den dejlige trojanske prins Paris.
PARIS: Det er mig.
IRIS: Hør, Paris, I, som er berømt ikke blot for jeres skønhed, men også for jeres retfærdige domme, over hele Asien indtil den yderste ende af Amerika, min frue Juno samt to andre gudinder, Pallas og Venus, har udvalgt jer til at dømme i en strid, som har rejst sig iblandt dem.
PARIS: Sig mig, oh, Iris, hvori den strid består.
IRIS: Den store Jupiter kastede den trettende dennes et guld-æble ind imellem dem, hvorpå stod skrevet disse ord: "Dette skal tilhøre den dejligste gudinde." Nu ved I selv, hvordan kvinder er, at ingen, hvor grim hun end er, vil vige for en anden i skønhed. Således er det på jorden, og vore gudinder i himlen har også en rem af huden. Men de har alle tre indvilget i at underkaste sig jeres dom uden appel.
PARIS: Jeg vil oppebie deres nedkomst, og dømme, hvad der er ret.
IRIS: Juno ønsker intet andet end en retfærdig dom. Dog bad hun venligst, at jeres Durchleuchtighed ikke ville forsmå ti dukater. Ikke for at dømme til hendes fordel, men alene for venskabs skyld.
PARIS: Nej, mademoiselle Iris! Jeg tager ikke mod gaver: en dommer må ikke lade sig bestikke.
IRIS: Jeg beder dog, at han ikke forsmår dem. Ikke for at bestikke ham, men alene som et tegn på venskab. Se engang, hvor de glimrer.
PARIS: Jeg ser, det er gode hollandske dukater. Penge er ikke til at spøge med i disse tider. Hun kan melde min respekt til Juno. Jeg skal have hende i erindring, siden hun er så høflig mod mig.
Rolleliste
22 medvirkende
Andre forfattere
Ludvig Holberg
Bent Holm, bearbejder



Tilføj kommentar

This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.