Standard billede

Antal

Antal medvirkende
10-20
Antal børn
20
Antal kvinder
10
Antal mænd
10
Antal øvrige
0

Andet

Oprettet
16.03.2021
ISBN
87-7865-440-8
Genre
Skolekomedier
Musik
Ja
Udgivet
Ja

Detaljer


Baggrundsinformation
Der er krise på sørøverskibet ”Bloody Mary”. Er de barske sørøvere blevet blødsødne? Og er sørøveren ”Philli” i virkeligheden adelsmand? Philli bliver sendt på mission i land med den opgave at bevise, at han fortjener at kunne kalde sig sørøver. Han skal plyndre og hærge, stjæle juveler og bortføre selve politimesterens datter. Til at hjælpe sig har han de søde og måske ikke helt uskyldige novicer fra byens kloster samt sørøverlærlingene Billy, Benny og Ben.
Uddrag
1. akt


Indledningssang:

Vi er her for at gi’ en historie
Vi starter lige om lidt
Vi vil fortælle jer lidt om kærlighed
Om pirater og fest
Vi ved besked
Ja besked
Kærlighed
Pi-ra-to-ti-pi-ra-tos

Pi – en større syv’nedel
Ra – en sejler ud af siv
To – når man er fler’ end en
Ti - er fingrene med liv
Pi – en større syv’nedel
Ra – en sejler ud af siv
Tos – et navn på en kamel
og så vil vi ta’ en Pi-Piratos
(Gentag)
Pi-Ra-To-Ti- Piratos

(kan synges på: Do – re – mi (A Sound of Music))


Vi befinder os på sørøverskibet ”Bloody Mary”. Rosita, en sørøvertøs, er ved at hænge vasketøj til tørre på dækket.

Rosita - Det er utroligt så meget tøj de sviner til efterhånden. Hver gang de tager på plyndringstogt til byen skal de pyntes med rent tøj. Jeg forstår altså ikke, hvad der går af dem. Nej, det var noget andet, da jeg blev bortført til skibet her. Dengang gik det ud på at være så beskidt og uhumsk som muligt. Det var dengang der var mandfolk til!

Md Clou (kommer ud af kahytten) - Rosita, står du nu igen og drømmer om gamle dage. Kan du så se at rubbe neglene. Mændene kan være tilbage hvad øjeblik det skal være, og så ved du godt, at maden skal stå parat.

Rosita - Clou, kom lige herhen (Md. Clou går hen til Rosita, som holder en skjorte frem). Hvad synes du det her ligner?

Md Clou - Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg synes, at det ligner læbestift. Men det er jo udelukket. Ingen af vores pirater har rørt en dame de sidste mange år. Ikke siden Kap-tajnen nedlagde forbud mod det. Så det er nok ketchup!

Rosita - Du har nok ret, men hvorfor indførte kaptajnen egentlig det der dameforbud?

MD Clou - Åh, det var vist noget med en tøs, der narrede ham engang. Så for pokker – nu kommer de. Vi må hellere komme i gang.

(Rosita og Clou skynder sig ind i kahytten. Piraterne kommer ombord. Stemningen er tydeligvis på nulpunktet)

Danny - Hvorfor er det altid mig, der skal ha’ skylden?

Carlo - Det var dig der ikke kunne holde tiden.

Danny - Det var da ikke min skyld, at kirkeuret var gået i stå.

Carlo - Du kunne da have spurgt dig for.

Danny - Ha, skulle jeg være gået hen til vægteren og have spurgt: Min gode herre, De kunne vel ikke sige mig hvad klokken er. Jeg skulle nemlig mødes med mine pirat-venner. Vi skulle nemlig lige nå at plyndre et par gamle damer.

Hack - Danny har ret. Problemet ligger i, at vi har begyndt at dele os op i små hold, når vi går i land.

Kaptajn Jack - Hvis der er nogen, der er utilfredse med mine beslutninger, skal de bare sige til. Så skal jeg med glæde lægge planken ud. Det er også længe siden vi har fodret hajer. Problemet er, at I er blevet alt for blødsødne og pivede. I tør ikke engang plyndre en gammel dame, uden at spørge om lov først.

Philli - Vi er akkurat lige så blødsødne, som vores kaptajn selv er.

Kaptajn Jack - Tør du gentage det, din slambert?

Philli - Ja, så gerne. Vi er ak…

Kaptajn Jack - Tak, jeg har hørt nok. (Jack trækker sit sværd og går hen imod Philli)

Philli - Man har nok glemt sin humoristiske sans inde i byen (Trækker sit sværd) Er der noget værre end blødsødne, slatne og uhumoristiske sørøverkaptajner!

(De fægter, men afbrydes af nogle råb eller fløjt. Det er postbuddet der kommer med et telegram)

Postbuddet - Oh-høj Post til kaptajnen. Oh-høj post til kaptajnen.

Kaptajn Jack - Klap i eller du bliver til hajføde. (Han snupper brevet ud af hånden på post-buddet og skubber ham væk) Lad os få fred til at læse hvad der står. (De samles alle rundt om kaptajnen - undtagen Philli. Der er et øjebliks stilhed)

Carlo - Hvad står der?

Danny - Ka’ du ikke engang læse det?

Carlo - Øh… Nej, det står så småt.

Kaptajn Jack - Der står: Kære Sørøvere!

Danny - Det er os!

Kaptajn Jack - Vi… jeg… I … De…

Philli - Er du ved at tage et brevkursus i sprog eller hva?

(Jack skal til at fare i hovedet på Philli igen)

Hack - Hvorfor indrømmer vi ikke bare, at vi ikke kan læse? Rigtige pirater spilder da ikke tiden på at gå i skole.

Billy - Jeg har da ellers hørt at piratskoler bliver mere og mere populære nu om dage.

Benn - Din idiot. Det hedder ikke piratskoler – men privatskoler.

Postbuddet - Med forlov, måske kunne jeg hjælpe de herrer.

Kaptajn Jack - Med hvad. Vi har ikke brug for flere pirater her ombord. Tvært imod kunne vi vist godt undvære en enkelt. (Kigger på Philli)

Postbuddet - Jo, det var nu heller ikke helt det jeg mente. Jeg mente bare… jeg mener… Jeg kan læse.

Benny - Hjælp en lærer!

Postbuddet - Nej, jeg er postbud, men jeg har lært at læse.

Hack - Hvad dælen nøler de så for. Kom i gang din hajføde!

Postbuddet - Til piraterne. I henhold til lovens paragraf 101 stk. 10 som omhandler…

Kaptajn Jack - Spring det over og kom til sagen!

Postbuddet - … bekendtgøres det hermed:
1. At alle er under arrest, hvis I viser jer i byen igen.
2. At alle kan få frit lejde, hvis den dreng I kidnappede for 15 år siden, bliver givet fri og får lov til at vende tilbage til sit gods.
Underskrevet politiinspektør Papé.
Rolleliste
Sørøverskibet: Klosteret:
Kaptajn Jack Priorinden
Philli Søster Maria
Danny Broder Klaus
Carlo Cloudette
Hack Jeanne
Billy Michelle
Benny Lizette
Ben Ann
Rosita Brigitte
Madam Clou Politimester Pape
Postbud evt. politibetjente

Fest hos Marquis Duval:
Marquis Duval
Madame Duval
Denise
Sarah
Louise
Antoinette
Yvette
Nanny
Pierre
Albert
André


Nogle af de små roller kan evt. slås sammen.
Andre forfattere
Dorte Sandal



Kommentarer

“I haven’t seen you in these parts,” the barkeep said, sidling over to where I sat. “Repute’s Bao.” He stated it exuberantly, as if solemn word of honour of his exploits were shared by settlers around many a verve in Aeternum.

He waved to a wooden butt upset us, and I returned his gesture with a nod. He filled a eyeglasses and slid it to me across the stained red wood of the bar first continuing.

“As a betting fellow, I’d be willing to wager a honourable piece of silver you’re in Ebonscale Reach for the purpose more than the wet one's whistle and sights,” he said, eyes glancing from the sword sheathed on my with it to the salaam slung across my back.

https://www.google.com.lb/url?sa=i&rct=j&q=&esrc=s&source=images&cd=&ca…

Tilføj kommentar