Antal

Antal medvirkende
6-9
Antal børn
0
Antal kvinder
3
Antal mænd
3
Antal øvrige
0

Andet

Oprettet
28.01.2021
Forventet varighed
76-120 min.
ISBN
87-7865-672-8
Genre
Samfund / Debatstykker
Musik
Ja
Udgivet
Ja

Detaljer


Baggrundsinformation
Sangen om besværlige mennesker

Besværlige mennesker forpester dit liv:
kværulanterne, blærerøvene, klynkerne og de aggressive.
Besværlige mennesker koster staten milliarder.
Alle taler om det – vi gør noget ved det!

”Sange om besværlige mennesker” er en såkaldt Dokumentar-fiktion.
Teksterne – eller sangene som de kaldes - bygger på dokumentarisk materiale, indsamlet, bearbejdet og omskrevet af dramatikeren Daniel Wedel.

Teksten blev uropført på Det Kongelige Teaters Turbinehaller i Januar-Marts 2007.

Medvirkende: 5-10
Varighed: ca. 90 minutter.
Uddrag
1. SÆT:
HVEM ER DE BESVÆRLIGE MENNESKER?

Så starter den første sang der hedder:
LIGE UD AF POSEN - En sang for 5 stemmer.
(NB! selv om det hedder ”sange” er det i udgangspunktet tale – ikke sang. )

Jeg ved godt, man ikke må sige det her.
Jeg hader gamle mennesker.
Jeg ved, vi alle bliver det en dag. Men det gør det ikke bedre.
Gamle mennesker er selvhævdende. Selvretfærdige. De fylder dobbelt så meget. De tager dobbelt så meget tid. De koster dobbelt så meget. Der bliver flere og flere af dem. De bliver rigere og rigere. De stiller flere og flere krav. De vil ikke betale for noget som helst selv. De bliver mere og mere intolerante, racistiske, stokdøve og demente.
Selvfølgelig skal de også være der. Men er de nødt til at køre i tog i myldretiden? De kan jo køre i tog hele dagen med de der mimrekort.
Og så fylder de fortovene op.
Og rulletrapperne.
Svømmehallerne.
Undskyld, men jeg er ikke så hurtig til bens som De unge dame.
NEJ FINT. Men så gør plads, så vi andre kan komme forbi!
Jeg ved godt, man ikke må sige det her.
Jo sig det.
Alle har vi selvfølgelig været børn engang…
Vi har ytringsfrihed. Kom nu
Det er ikke fordi jeg hader børn…
Børn skal der da være plads til.
DET SKAL JEG DA OGSÅ LIGE LOVE FOR DER ER

På restauranten:

Undskyld, men er det dine børn? Det er et offentligt sted det her.
Det kan godt være at du er vant til det støjniveau der.
Englebassens mor bliver SÅ fornærmet, rejser sig og siger:
Kom skat. Jeg tror ikke de kan lide børn her.
Jo hvis du har styr på dem BITCH!
Hvis du ikke bare overlader til fremmede mennesker at opdrage dine børn.
DIT KOMPENTENTE BARN!
Er ved at rydde en hel restaurant!
Køb noget take away, og lad ungerne hælde det ud i sofaen derhjemme.
Hør nu her: DET ER JO IKKE BØRNENES SKYLD. Det er forældrene der er problemet.
De sætter ingen grænser.
De tror de er svage – men de er STÆRKE
Barnevogne kører altid MIDT på fortovet.
Se mig! Jeg er blevet mor! Naturens vidunder
Ku ikke drømme om at gå til side for nogen – alle andre må ud på cykelstien.
Og der kommer fædrene med unger i Christiania-cykler.
Christiania-cykler pløjer alle andre ned på cykelstien.
Cyklerne tror også de er svage!
GU ER DE DA EJ!
Hør her!
20 % af bilisterne føler sig ofte generet af cyklisterne.
Cyklisterne selv siger, at det er bilerne der gør, at de føler sig utrygge i trafikken.
18 % føler sig generet af for mange biler.
12 % af dårlig opførsel i trafikken.
Det hedder ROADRAGE.
VEJVREDE
GET THE FUCK OUT OF MY WAY!
- Ca. en halv procent af de danske trafikanter har inden for det seneste år oplevet at blive slået eller sparket af en medtrafikant.
IDIOT!
- 4 % af de danske trafikanter har oplevet at blive truet af en medtrafikant.
HVAD LAVER DU?
- 23 % af de danske trafikanter har fået ’fingeren’ af en medtrafikant.
HALLO!
- 16 % af de danske trafikanter har oplevet at blive råbt ad.
SPASSER!
- 3 % af de danske trafikanter har oplevet, at deres køretøj er blevet sparket til eller slået på af en medtrafikant.
SÅ STOPPER DU!
Alle mener de er blandt de 25 % bedste bilister.
Der er ikke nogen dårlige bilister.
Her kommer Brian i BMW:

Kommer jeg trillende op mod nogen, synes jeg folk er dårlige til at trække ind i inderbanen. Så kan jeg godt finde på at blinke lidt med lyset.

Og onkel Arne:

Jeg kan godt finde på at røre lidt på bremsen, hvis der ligger en lige i røven på mig. Hvis man kører 110 km/t så er det da ren chikane!

Indvandrer-drenge!
Say no more.
Unge mænd tror de er usårlige
Kvinder kører som om de var 85!
Søndagsbilister!
FUCK JER!
Stop stop stop
Hvad?
Det er helt galt.
Hvad?
Det er ikke bilisterne der er problemet?
Hvad er det så?
Det er vejene! Ishøj-sammenfletningen?!
Nej.
Hvad så?

Lyt godt efter:
Det er de MANDLIGE bilister der kører for hurtigt. Det er de MANDLIGE bilister der er aggressive, involveret i ulykkerne og kører folk i ihjel på vejene.
Yeah right!?

Vent der kommer mere:

Hvem står for 90 % af alle voldelige overfald? Mænd.
Hvem sidder i fængslerne? Mænd.
Hvem begår voldtægterne? Mænd.
Hvem downloader børneporno? Mænd.
Hvem begår sexuelle overgreb mod børn? Mænd.
Hvem begår de fleste indbrud? Mænd.
Hvem begår volden i hjemmet? Mænd.
Hvem bor på herbergerne? Mænd.
Hvem klarer sig dårligt i skolen? Mænd.
Hvem laver vold til fodboldkampene? Mænd.

Mænd er:
Besværlige mennesker.

Hvad er mænd?
BESVÆRLIGE MENNESKER

Og giv mig det igen!
Hvem er besværlige?
DET ER MÆNDENE:

Hvad er de?
BESVÆRLIGE MENNESKER!

Godt godt. Fint. Så klar jer selv.
Så lad være med at elske os.
Nej… lad være med at elske psykopaterne.
Dem med for meget TESTOSTERON.
Det er jo dem I elsker!
TESTOSTERON er for lækkert piger!
Juhu!
Hvorfor er det de besværlige drenge der får mest fisse?

SE MIG PIGER! SE MIG PIGER! SE MIG!

Hvem løber pigerne efter i skolegården?
Hvem får lov at tage jeres mødom?
Hvem er det sejt at hænge ud med?
Hvem ser for lækker ud på en scooter?

DET GØR VI.

Nej nej nej nej.
Det er jo synd for drengene.
Åh åh en pædagog!
En halal-hippie.
En psykolog!
Drengene kan ikke finde sig til rette i de traditionelle manderoller. Det er et spørgsmål om socialisering…
kulturelt… opdragelsesmæssigt.

Det er et spørgsmål om FISSE – ikke andet.

De er jo så forvirrede? De mangler rollemodeller..
”Fremtidens tabere er mænd”
skriver Politiken den 28. august!
Vent I bare til der bliver krig. Så skal I se hvem der er tabere.
Mænd er jo kun tabere, fordi der har været fred i Europa i 60 år.
En dag for I brug for krigeren igen.
TESTOSTERON.
Men så er det for sent. Så er han uddød.
Han går i sutsko og passer børn derhjemme.
FADERSKIKKELSEN ER DØD.
JA GUD SKE TAK OG LOV FOR DET!
FUCK HAM!

Nu er vi endt et helt forkert sted igen.
Vi har glemt de danske kernedyder.
Rummelighed
Humor
AFSLAPPETHED
Jeg er skide afslappet.
Jeg er mere afslappet end dig.
Og nu skal vi have en rummelig, afslappet og humoristisk holdning til de besværlige mennesker.
Jeps.
Er I klar?
Jepper
DE BESVÆRLIGE ER KUN BESVÆRLIGE FORDI VERDEN KØRER FOR STÆRKT.
Jep
DE BESVÆRLIGE FREMSTÅR KUN SOM BESVÆRLIGE FORDI VERDEN ER FOR EFFEKTIV OG STRØMLINET
Er det så dårligt at det er effektivt?
Hold nu lige kæft.
DE BESVÆRLIGE ER DU OG JEG, DER ER KOMMET I PROBLEMER.
Ok. Men hvad så med børnene?
De er også kommet i problemer. De mangler kompetencer. De ved det bare ikke endnu.
DE BESVÆRLIGE SKAL DER VÆRE PLADS TIL
Skal der?
JA DE BESVÆRLIGE SKAL HAVE LOV AT VÆRE DER. FOR LIGE OM LIDT KAN DET BLIVE DIG.
Betyder det at man ikke kan gøre for, at man bliver besværlig.
Netop.
Hvad så med dem der er besværlig hele livet? De handicappede? De psykisk syge?
Det er noget andet. Det er de svage. De svage skal vi tage os af.
Hvad skal vi så med de besværlige?
Dem skal der være plads til.
Hvor?
Hør nu her:
DE BESVÆRLIGE SKAL DER VÆRE PLADS TIL – I BLANDT OS – SÅ LÆNGE DE BIDRAGER TIL SAMFUNDET. NÅR DE IKKE LÆNGERE KAN BIDRAGE TIL SAMFUNDET, SÅ SKAL DE HJÆLPES SAMMEN MED DERES LIGESINDEDE.
Hvor?
ET ELLER ANDET STED HVOR DE IKKE FØLER SIG ANDERLEDES. SAMMEN MED ANDRE SVAGE AF DERES EGEN SLAGS! Er det så svært at forstå? De har det bedre sammen med folk af deres egen slags.
Hvad så med os? Os der bevæger os på grænsen af vores ydeevne. Som kun kan få det hele til at hænge sammen ved at MULTITASKE og komme effektivt rundt mellem vores arbejdssteder, børne-institutioner og hjemme-KVALITETSTID. Som er i farezonen for at blive ramt af stress og andre livstilssygdomme simpelt hen fordi DE BESVÆRLIGE ABSOLUT SKAL UD SAMTIDIG og fylde på vejene, i butikkerne, på fortovene. Kunne vi så ikke OGSÅ få lov til at være sammen med andre af VORES slags – som kører i samme retning med samme hastighed?
Hvorfor skal man være BESVÆRLIG før man kan få privilegier. HVORFOR skal vi føle os anderledes fordi vi ikke går med krykker, har piskesmæld, museskader og depressioner. HVORFOR skal vi ikke alene FORSØRGE denne KÆMPEGRUPPE af BESVÆRLIGE. Men også vente bag dem, irriteres over dem når de trækker tempoet ned i ALTING. OG have dårlig samvittighed over at vi er irriterede på dem. Ikke have lov til at nyde vores hårdt tjente penge på grund af JANTELOVEN og ikke have lov at føle os RUMMELIGE, HUMORISTISKE OG AFSLAPPEDE som er vores nationale særpræg.

Jeg drømmer om en verden uden
BESVÆRLIGE MENNESKER
Eller bare en by uden
BESVÆRLIGE MENNESKER
Eller bare et kvarter uden
BESVÆRLIGE MENNESKER
Så er det sagt!
Rolleliste
-
Andre forfattere
Daniel Wedel



Tilføj kommentar