Antal

Antal medvirkende
10-20
Antal børn
0
Antal kvinder
6
Antal mænd
7
Antal øvrige
0

Andet

Oprettet
24.11.2020
Forventet varighed
76-120 min.
ISBN
978-87-7865-845-6
Genre
Psykologiserende spil
Musik
Ja
Udgivet
Ja

Detaljer


Baggrundsinformation
En mørk aften bliver den unge advokat Gabriel Utterson vidne til et brutalt overfald på en lille pige. Til hans store forbløffelse viser gernings-manden, Edward Hyde, sig at have forbindelse til Uttersons egen ven, den anerkendte læge Henry Jekyll. Jekyll står for at skulle giftes med den unge Victoria, men hendes far ser ikke med milde øjne på Jekylls venskab med Hyde, og han sætter alt ind på at stoppe deres forhold. Snart er de alle hvirvlet ind i et spil af løgne, vold og mord. Hvem er denne Edward Hyde, og hvorfor har han denne ubrydelige magt over Henry Jekyll?
Uddrag
(Lys op på forscenen. Mary sidder og skrubber gulvet. Nell kommer ind) NELL- Mary! Jeg skal overtage her. Doktoren spørger efter dig.
MARY- Efter mig?
NELL- Ja, han er i gang med endnu et af de der mystiske eksperimenter, og han har brug for assistance… men ikke min assistance altså.
MARY- (Rejser sig) Hvorfor ikke?
NELL- Han synes, jeg er klodset. Han sagde, han havde brug for nogen, der har lidt mere… (Gentager Jekyll) ”finesse”. (Hun fniser) Hvis du spørger mig, er det bare en undskyldning for at få lov at glo på dig. MARY- (Oprørt) Du må ikke sige sådan noget! Dr. Jekyll er ikke interesseret i mig på nogen måde. Han er forlovet med miss Carew, han kunne aldrig finde på…
NELL- (Afbryder) Han er bare en mand! Og han kan ikke tage øjnene fra dig!
MARY- (Ryster på hovedet) Jeg må hellere gå…
(Hun skynder sig ud. Nell ser efter hende, trækker på skuldrene og sætter sig så ned og fortsætter gulvvasken. Lyset slukkes på hende og tændes i stedet på bagscenen, hvor Jekyll ivrigt er i gang med sit eksperiment. Det banker på døren)
JEKYLL- (Uden at se op fra sit eksperiment) Ja?
MARY- Det er mig, dr. Undskyld forstyrrelsen, men Nell sagde, at du havde spurgt efter mig?
JEKYLL- Mary! Godt du kom. Jeg er på et kritisk stadie. Kom her hen og hold denne her for mig. (Mary skynder sig hen og tager reagensglasset, som han rækker hende)
JEKYLL- Bare hold det helt stille. Du skal ikke være bange, det er ikke farligt. (Han hælder noget i reagensglasset) Fantastisk! (Han ser ned på hende. De står meget tæt, og han kan ikke lade være med at kigge på hendes bryster. Mary kan godt mærke det og trækker sig forsigtig væk fra ham)
MARY- Hvad… hvad arbejder De på?
JEKYLL- (Retter sig op og træder et skridt væk fra hende, rømmer sig) Det kan jeg desværre ikke afsløre, Mary, men jeg kan garantere dig for, at når jeg når mit gennembrud, så vil dette (Han holder reagensglasset op) ændre verden! Det vil sætte os fri, Mary! Fri fra synden!
MARY- (Usikkert) Det forstår jeg ikke…
JEKYLL- (Går langsomt hen til hende) Men det kommer du til… meget snart.
MARY- (Bliver usikker og kommer til at spilde på bordet) Undskyld, dr! JEKYLL- Det skal du ikke tænke på. Det er ikke farligt.
MARY- Lad mig tørre det op.
JEKYLL- Nu skal jeg… (De rækker begge ud efter en klud og kommer derved til at tage hinandens hånd. De står meget tæt op af hinanden. Mary rødmer men flytter sig ikke)
JEKYLL- Du er meget smuk, Mary… (Han tager hende under hagen og løfter hendes ansigt op mod hans)
( I det samme kommer Poole ind. Han rømmer sig, og Jekyll skynder sig at trække sig væk fra Mary)
JEKYLL- (Lettere irriteret over afbrydelsen) Ja, Poole?
POOLE- Undskyld dr., men miss Carew er lige kommet. Hun spørger, om De har glemt jeres aftale.
JEKYLL- (Ser helt forvirret ud et øjeblik og ser så skyldig ud) Vores aftale! Åh gud, det havde jeg helt glemt. Poole hent miss Carew herind. (Poole nikker og går ud. Jekyll giver sig til at rydde til side) Mary, du kan også godt gå. Jeg har ikke brug for yderligere assistance.
MARY- (Nikker ydmygt) Ja, dr. (Hun skynder sig ud og er lige ved at bumpe ind i Victoria, der ser helt overasket på hende)
VICTORIA- Mary?
MARY- Miss Carew. (Hun skynder sig ud. Victoria ser forvirret efter hende)
JEKYLL- Victoria, min engel!
VICTORIA- Henry! (De omfavner hinanden) Du har glemt vores aftale. JEKYLL- Jeg er ked af det, Victoria, jeg var gået i gang med arbejdet, og så glemte jeg fuldstændig tiden.
VICTORIA- (Smiler) Henry, det er helt i orden. Jeg ved godt, at du er tabt for omverden, når du arbejder.
JEKYLL- Jeg føler mig meget skyldig… (Han smiler kærligt til hende) Kan jeg gøre det godt igen, ved at invitere dig på frokost?
VICTORIA- Naturligvis. Det kunne være dejligt.
JEKYLL- Lad mig lige rydde det her væk, så kan vi gå.(Han giver sig til at rydde op, mens Victoria venter. Hun ser pludselig eftertænksom ud)
Rolleliste
-
Andre forfattere
Cathrine Fjord Fromberg



Tilføj kommentar

This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.