Antal

Antal medvirkende
10-20
Antal børn
0
Antal kvinder
5
Antal mænd
8
Antal øvrige
0

Andet

Oprettet
29.10.2020
Forventet varighed
76-120 min.
ISBN
87-7865-384-3
Genre
Lystspil, Komedie og Farcer
Musik
Nej
Udgivet
Ja

Detaljer


Baggrundsinformation
Alle går fejl af hinanden, da tvillingerne fra Venezia kommer til byen.
De ligner hinanden som to dråber vand, bortset fra at den ene er en tumpe og den anden en verdensmand.

Så tager forvekslingerne for alvor fat, et festfyrværkeri i bedste commedia dell’arte stil, med skurke og elskere, giftmord og dueller, kærlighed og komik Carlo Goldoni er den italiensk komedies mester, herhjemme mest kendt for genistregen En tjener – To herrer.

Tvillingerne fra Venezia har det hele: lystspil, farce, melodrama.

Vedhæftet: Lektørudtalelse
Uddrag
FØRSTE AKT Første scene Rosauras værelse.
ROSAURA og COLOMBINA, begge ved toiletbordet, i færd med at ordne hår.

ROSAURA - Så vidt jeg ved, min søde frøken Colombina, så er det Deres pligt at ordne Deres frøkens hår, før De i den grad smukkeserer Dem selv. COLOMBINA - Det har jeg gjort, frøken: i to timer har jeg knoklet løs med at krølle og kreppe og kridte Dem: men når De er utilfreds med alt og roder op i håret bare for at genere mig, så er der ikke meget, jeg kan gøre.
ROSAURA - Kors, hvor er hun selvoptaget! Bare lade mig sidde med håret strittende og så spilde tiden på sig selv.
COLOMBINA - Må vi være her! Har jeg måske ikke hår på hovedet, ligesom Dem?
ROSAURA - Jo, men jeg er herskabet, du er tjenerskab.
COLOMBINA - Nå, nå, pas nu lige på jeg ikke begynder at snakke.
ROSAURA - Så er det godt. Min forlovede kan være her hvert øjeblik, og så skal han se mig i den her tilstand.
COLOMBINA - Jeg venter også min forlovede, frøken, og jeg vil også godt se ordentlig ud.
ROSAURA - Og du vover at sammenligne dig med mig, tøjte?
COLOMBINA - Så, så, frøken, tal pænt til mig, ikke, eller De kommer til at fortryde det.
ROSAURA - Kan du så få lettet dig, eller jeg skal få dig tæsket op. COLOMBINA (rejser sig) - Det var som syv pokker! Mig tæsk?
ROSAURA - Hvordan er det, du svarer din frøken? Din mide, jeg siger det til min far.
COLOMBINA - Frøken mig her og far mig der! Næ, frøken, vi kender skam hinanden.
ROSAURA - Og hvad skal det så sige, sladretaske?
COLOMBINA - Nu passer De på med hvad De kalder mig, hvis De bliver ved med at prikke sådan til mig, så begynder det at vælte ud, er De med? ROSAURA - Kom så, tal; hvad kan du fortælle, løgnhals?
COLOMBINA - Jeg kan fortælle, at... nu kan det være nok. Jeg har holdt mund så længe, nu gider jeg ikke mere.
Rolleliste
-
Andre forfattere
Carlo Goldoni
Bent Holm, oversætter



Tilføj kommentar

This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.