Den usynlige på Sprogø

Tæppe fra.
Folk er samlet foran Theodor, som gør sig klar til at vise dem en tryllekunst. Blomme og Madam Blomme kommer ind på scenen. Blomme peger ud i den mod-satte kulisse.

BLOMME (lavmælt) – Den står derhenne. Hent den til mig.
MADAM BLOMME – Men Blomme, det er jo bare din stok. Hent den selv.
BLOMME – Ikke så højt. De hører dig.
MADAM BLOMME – Ja, ja, ja.
BLOMME – Du skal hente den. Jeg tør ikke gå der-hen.
MADAM BLOMME – Er det den lille sorte kat igen?
BLOMME – Det betyder ulykke.
MADAM BLOMME – Visse vasse!
BLOMME – Jo, det gør. Den for lige hen for fødder-ne af mig. Så jeg skyndte mig at vende om.
MADAM BLOMME – Men jeg kan godt gå derhen, synes du.
BLOMME – Det var jo ikke din vej den krydsede, vel?
MADAM BLOMME – Lille mand, en kattekilling sætter dig skræk i livet. Men du kan sagtens bestemme over al handel i Løgstør – og din datters kærlighed med.
INGEBORG – Nej, Andreas.
ANDREAS – Jo. (Hen til Blomme).
BLOMME – Den var sort! Og lad så være med det der ”lille mand”.
ANDREAS – Hr. Blomme, nu skal jeg. Den krydsede ganske vist også min vej. Men en sådan angst som De-res betragter jeg som ren overtro.
BLOMME – Overtro! Han driver spot med god gam-mel viden!
ANDREAS (henter stokken) – En kat er en kat, om den er hvid, grå eller sort. Værsgo’, hr. agent.
MADAM BLOMME – De er en modig ung mand.
ANDREAS – Jeg lytter blot til min fornuft.
BLOMME – De skal ikke forvente at jeg takker Dem, hr. doktor.

Andreas går hen til Ingeborg.

BLOMME – Fornuft, fornuft og atter fornuft. Altid så sikker på at det er ham der har ret. Uforskammet!
THEODOR – Theodor Granners magiske og poetiske verden. Det som ikke lader sig gøre, det sker!
MADAM BLOMME – Kom. Vi skal se Theodor Granners underholdning.

Alle klapper. Blomme tager Ingeborgs arm og leder hende hen til Madam Blomme, væk fra Andreas. Inge-borg og Andreas bevæger sig dog så de kan have kær-lig øjenkontakt med hinanden.

THEODOR (lystig og tryllekunstnerelegant) –
Når sommeren er søgt i hi,
er snefnug fyldt med poesi.
Om frosten bider slemt i næsen,
kom kun og mærk magiens væsen.


I dag er jeg på rette hylde.
Ja, jeg vil rime og fortrylle.

Klappen og bravoråb.

THEODOR – Jeg skal bruge en assistent. Hvem mel-der sig frivilligt?

Folk gør sig ”usynlige”. Madam Blomme og Ingeborg gemmer sig bag Blomme. Blomme forhindrer Ingeborg i at søge hen til Andreas.

THEODOR (ser uroen i familien Blomme) – Kom nu. Der må da være en der vil. Agent Blomme, min gamle ven, De må være min assistent.

Blomme ryster afværgende og fornærmet på hoved og hænder.

BLOMME – Assistent?! En mand i min position. Ikke tale om.
THEODOR – Jo, kære Blomme. Nu ikke nervøs. Alle må bidrage til morskaben indtil Store Bælt er isfrit igen. Det har vi vedtaget.
DE ANDRE – Hørt, hørt.
THEODOR – Giv hr. Blomme en stor applaus. Så kommer han nok.

Alle klapper og råber opmuntrende.

DE ANDRE – Agenten skal træde op. – Ja, ja! – Hur-ra for agenten! – Bravo, bravo!
Blomme giver sig modstræbende. Theodor inddrager ham i nummeret Spejlkassen (se Scenemagi af Ingo Steinmetz, Drama).

THEODOR – Her ser De den magiske kasse.
BLOMME – Det er ikke noget for mig.
THEODOR (afbryder) – Jo, jo. Det er ikke farligt. Kun lidt trylleri. (Åbner kassen) Er der noget i kassen?

Ingeborg lister hen til Andreas.

BLOMME – Dumt spørgsmål. Enhver kan se den er tom.

Theodor viser kassen til de øvrige og til publikum.

THEODOR. Den er ganske tom.

Theodor ryster et chiffontørklæde og lægger det over kassen.

THEODOR – Et trylleklæde, mine damer og herrer. Gennemsigtigt. Skjuler intet. Lille dug, gør din ger-ning. (Slår 3 gange på kassen med tryllestaven).
THEODOR – Kære Blomme, løft klædet bort.

Blomme tager klædet.

THEODOR – Ryst det over den magiske kasse.

Blomme adlyder.

THEODOR – Husk, mine damer og herrer, kassen er tom. Er den tom, Blomme?
BLOMME – Naturligvis er den tom. Det så vi jo.

Theodor slår igen 3 gange på kassen.