Antal

Antal medvirkende
10-20
Antal børn
10
Antal kvinder
10
Antal mænd
10
Antal øvrige
0

Andet

Oprettet
09.10.2020
Forventet varighed
31-45 min.
ISBN
87-7819-296-5
Genre
Lystspil, Komedie og Farcer
Musik
Ja
Udgivet
Ja

Detaljer


Baggrundsinformation
Rask spil om kække helte og onde skurke (med sange). Den kendte historie om helten d\\\'Artagnan følges ret nøje, men i en forkortet og forenklet udgave. Vi følger ham og hans venner på den umulige færd til England, oplever, hvordan det alligevel lykkes ham at skaffe det ulyksalige diamanthalsbånd, så det hele ender, som det skal. Fart og spænding, flotte fægtescener, maskering og udklædning. Fire iørefaldende sange. Der er rig mulighed for at lægge til og trække fra i manuskriptet
Uddrag
Desværre har det ikke været muligt at trykke noderne til stykkets sange i denne udgave, men de kan fås ved henvendelse til Wilhelm Hansen, Musikforlag, Gothersgade 9-11, 1123 København F.
Sangene er indspillet på LP'en HJERTEBLOD.

1. SCENE. (Hjemme hos d'Artagnan). (FADEREN går op og ned af gulvet, alvorlig. MODEREN sidder og småsnøfter over strikketøjet.)

FADEREN: d'Artagnen, kom herind.
(d’ARTAGNAN er en ung adelsmand, 18 år, han er kæk og historiens helt. Han står ret for sin FAR og MOR). FADEREN: Min søn, du er nu 18 år, og ska' til at klare dig selv. Du ska' ride til Paris og gøre din lykke.
’ARTAGNAN: Javel, hr. fader.
FADEREN: Du får en hest, 3o guldstykker og min gamle trofaste kårde. Og husk, la' aldrig nogen fornærme dig, opfør dig som en adelsmand og tjen kongen trofast. Her har du et brev til min gamle ven Treville, som er kaptajn for kongens musketerer. Gå hen til ham og gør dig fortjent til at blive musketer. At være musketer er lykken for enhver ung adelsmand i Frankrig. Lev vel min dreng.
(FADEREN bukker stift).
d’ARTAGNAN: Farvel, hr. fader. (Bukker stift).
(FADEREN går ud). (MODEREN rejser sig).
MODEREN: Ak min søn, ak min søn. Så ska' du altså osse bort.
d’ARTAGNAN: Ja, fru moder. (Stortuder).
MODEREN: Så, så min dreng. Her har du en madpakke og en hem­melig salve, som læger alle sår. Gud være med dig. (De omfavner hinanden. MODEREN går ud, og d’ARTAGNAN begynder atter at stortude. )
d’ARTAGNAN synger:
Alene i verden fra denne dag hverken barn eller voksen stærk eller svag den store verden er meget stor og jeg er meget mindre end de store tror.
Alene i verden klar dig selv lær at slå først før du selv slås ihjel barndommens dage er sol og sand mod det jeg ska klare som en voksen mand.
Alene i verden er et ensomt sted jeg mangler det meste og no’en at følges med så hvis du ser noget vådt på min ene kind er det bare en tåre fra den stærke vind.
Rolleliste
Bemærk: Antal mandlige/kvindlige medvirkende er vejledende. Stykket kan spilles af 17 - 23 medv. (12 - 16-årige), evt. totalteater eller antydede dekorationer
Andre forfattere
Bo Schiøler



Tilføj kommentar