Besættelse

Første Billede
Scenen forestiller det indre af en gl. Kirke. I kongesiden er en dobbelt dør ud til våbenhuset, ovenover er pulpituret med orgel. Kirkerummet går skråt ind i scenerummet, hvor der er to store gotiske vinduer med gammel glasmosaik. Lidt forbi midten af rummet begynder korrundingen. Ved starten af koret er der en dør ud til sakristiet. I damesiden har vi korbuen med alter og altertavle. Bag alteret er nedgangen til krypten. Et af korets vinduer er ligeledes synlig, også med glasmosaik, nok moderne. Alterbilledet er fra forrige århundrede, meget sødladent, et billede af den hellige jomfru og jesusbarnet. Yderst i damesiden, helt fremme på scenen er så døbefonten. Der er ligeledes mindst et par bænkerader ud fra væggen under de to store vinduer, i koret nok nogle løse stole. I kirken er der også kalkmalerier og levende lys. Måske hænger der en fregat ned fra loftet, og måske er der også en lysekrone til levende lys, en såkaldt kirkekrone, hængende ned fra loftet.
Det er lørdag ved 18 tiden. Vi overværer netop det sidste af et bryllup. Vi ser brudeparret vende sig fra alteret og gå ned ad kirkegulvet til Mendelssohns bryllupsmarch. Det er et festligt og højtideligt øjeblik, gæsterne følger efter. Da alle næsten er ude, kommer fotografen farende ind i kirken, gestikulerende at brudeparret skal komme ind og blive fotograferet foran alteret. Orglet postluderer stadig dæmpet under det følgende.
Fotografen - Kom ind. Stil jer her, hvor lyset er godt! Nej kun brudeparret i første omgang.(Der tages billeder, først af brudepar, derpå af forældre etc.)
Pastor Jørgensen hilser på nogle af gæsterne inden de forlader kirken efter fotoseancen, og kordegnen, Søren giver sig til at samle salmebøgerne sammen og slukke stearinlysene. Der har skilt sig to ud fra bryllupsfølget, Johanne Jensen fra museet i Drejeby og Mogens Aphelstein fra Nationalmuseet.
Johanne - Sikken et flot bryllup!
Mogens - Ja, omgivelserne er heller ikke så ringe endda!
Johanne - Det er en smuk kirke, og gammel! Kalkmalerierne fortæller en lang historie om kristendommen. Selve kirken kan spores tilbage til 1200 tallet.
Mogens - Det er bare ærgerligt at fugten driver ned ad væggene og ødelægger kalkmalerierne.
Johanne - Der bliver skam gjort hvad man kan for at forhindre at kirken bliver ødelagt.
Mogens - Med alle de stearinlys!
Johanne - Det er jo det, der er så yndigt og gør kirken så populær.
Søren - Sidste år fik vi bevilliget to affugtere og det har da hjulpet noget. Nu driver væggene da ikke helt af så meget vand som før.
Johanne - Så galt har det da aldrig været! Der kan godt nok være klamt, men…
Søren - Klamt! Det nederste af benene på bænkene må skiftes ud hvert tredje år! Så kom ikke her og sig at her ikke er fugtigt!
Mogens - Fugten bliver ikke mindre af, at der kommer så mange mennesker i kirken. Det er under al kritik at der ikke passes på denne gamle unikke bygning og det historiske inventar!
Pastor Jørgensen - Det var så det! - Puha, sikken en hede, kirken er populær og giftermål er oppe i tiden. (der hilses på hinanden) Det er rigtigt - I kommer for at se på korset!
Johanne - Jeg har set det …
Mogens - Ja, hvis det er belejligt nu.
Præsten - Kom med op på loftet, så skal I bare se! Vi har ikke turdet flytte det endnu, det kan ikke komme ned ad trappen for den sags skyld.
Johanne - Jeg har spekuleret på hvordan det er havnet der oppe, hvordan de i det hele taget har fået det der op.
Mogens - Det må ku’ skilles ad på en eller anden måde …
Præsten - Det tror jeg vi må have eksperter til, tænk hvis vi ødelægger noget …
Mogens - Jeg er faktisk ekspert, jeg er uddannet konservator!
Præsten - Å, undskyld. Selvfølgelig, det er klart.
De går på loftet, dvs. de går ud i våbenhuset ad hovedporten, hvor der er en trappe op til pulpituret og videre op til kirkeloftet, den er ikke synlig for publikum; man må gerne høre at der trampes på trapper både op, og når den tid kommer ned igen.