Jeg har brug for dig

KLARA:
Hvorfor har I valgt ordet perfekt? Det perfekte findes jo ikke.
LISE:
Derfor kan man jo godt stræbe efter at få så godt et liv som muligt, ikke?
CONNIE:
Hvorfor er det ikke i orden bare at være den, man er?
Hvorfor skal man stræbe efter at være noget andet?
ANJA:
Det er også rigtig godt for ens selvværd, at man alle
vegne får fortalt, at ens liv er kikset og uperfekt.
LISE:
Faktisk blev ordet perfekt valgt med et glimt i øjet.
KLARA:
Det er ikke til at se, når man læser det.
VIVIAN:
Kan det ikke også være lige meget, hvad stedet hedder? Det vigtigste er vel, at man får det bedre af at være her? Er det ikke?
NADIA:
Selvfølgelig er det da det.
SIMONE:
Og efter et stykke tid synes du forhåbentlig, at du har
det superfedt med at være her. Måske endda
”perfekt”!
LISE:
Det ville være dejligt, hvis du kom dertil.
KLARA:
Vi får se.
FRIDA:
God formiddag til jer alle.
DE UNGE:
Hej Frida
FRIDA:
Værsgo at tage plads.
SIMONE:
Hvad skal vi snakke om i dag?
ANJA:
Der er nok en, der er ivrig for at komme i gang, hva`?
SIMONE:
Det er muligt, du ikke gør, men jeg glæder mig faktisk til vores møder.
ANJA:
Hvad ved du om, hvad jeg mener og gør? Lad vær med at kon….kon…
NADIA:
Konkludere, lille Anja.
ANJA:
På mine vegne, tak.
LISE:
Det er fint, Anja. Nu tager vi det lige helt med ro. Jeg er sikker på, at Simone ikke mente noget ondt med det.
NADIA:
Selvfølgelig gjorde hun ikke det. Simone er bare lidt hurtig nogle gange.
SIMONE:
Og hvad mener du med det?
NADIA:
Ikke andet end, at du bare er lidt hurtig nogle gange og ikke altid tænker over, hvad du siger og gør.
KLARA:
Hvem gør det?
SIMONE:
Ikke dig i hvert fald.
KLARA:
Og ved du hvorfor? Gør du?
SIMONE:
Nej.
KLARA:
Fordi jeg ved, at ingen kan vade rundt 24 timer i døgnet og tænke på, hvad fanden man siger og gør. Ingen kan holde ud at skulle være…..skulle være….åh, hvad hedder det nu?
CONNIE:
Bevidst.


KLARA:
Netop…være bevidst hver eneste sekund for at være sikker på, man ikke træder nogen over tæerne. ”Du burde tænke over, hvad du sagde, for det gjort altså enormt ondt indeni mig” Fuck det: ”Life sucks!”. Lær at leve med det, bare du holder mig udenfor, så jeg ikke…så jeg ikke ….
ANJA:
Så du ikke hvad?
KLARA:
Så jeg ikke….for helvede hvor jeg hader, når jeg begynder at flæbe.
VIVIAN:
Det er helt ok at græde. Faktisk, så er det vigtigt at mærke sine følelser.
KLARA:
Så hold dog kæft for pokker!
LISE:
Du behøves altså ikke at angribe de andre, vel Klara.
ANJA:
Du svarede mig ikke på mit spørgsmål lige før.
NADIA:
Anja!
KLARA:
På hvad?
ANJA:
Du blev ved med at gentage: Så jeg ikke, så jeg ikke….så du ikke hvad?
VIVIAN:
Anja, stop nu.
KLARA:
Rager ikke dig.
SIMONE:
Nej Anja, rager ikke dig.
ANJA:
Så du ikke hvad?
CONNIE:
Hold nu kæft, Anja!
FRIDA:
Så du ikke kommer til at mærke, hvor ondt det reelt gør indvendig?
NADIA:
For når du mærker den smerte, er du nødt til at finde en måde at dulme den på.
SIMONE:
Er det derfor Klara? Er det for ikke at mærke smerten, du er så hård og led?
KLARA:
Det kan da godt være.
CONNIE:
Du behøver ikke at skjule det for os. Vi kender kun de følelser alt for godt.
FRIDA:
Når man har ondt indeni, kan det være svært at se, at
man rent faktisk har nogle valgmuligheder. Uanset
om vi er bevidst om det eller ej, så træffer vi altid
valg. At I havnede i misbrug er jo også et valg om end
et ubevidst et af slagsen.
KLARA:
Ja, bare giv mig skylden for mit lorteliv.
LISE:
Det handler ikke om skyld, Klara. Det handler om at
kunne se sin situation, erkende, at der skal gøres
noget ved den og så finde styrken til at træffe nogle
gode valg og gøre noget aktivt for at få det bedre.
KLARA:
Det er sgu da pissesvært. Jeg føler mig nogle gange så magtesløs og alene.
NADIA:
Det er fordi, du er alene.
KLARA:
Tak for støtten.
NADIA:
Slap nu af og hør, hvad jeg siger, inden du angriber mig, okay?
KLARA:
Okay.
NADIA:
Vi mennesker er altid alene, når der skal træffes valg. Du kan have nok så meget støtte og kærlighed, men i beslutningens øjeblik, er du kun dig selv.