Antal

Antal medvirkende
10-20
Antal børn
0
Antal kvinder
11
Antal mænd
1
Antal øvrige
0

Andet

Oprettet
13.01.2023
Forventet varighed
46-60 min.
ISBN
978-87-87-7865-885-2
Genre
Socialrealisme & Debat
Musik
Nej
Udgivet
Ja

Detaljer


Baggrundsinformation
Hvis man ikke helt ved, hvad man har lyst til, og heller ikke er sikker på, hvem man egentlig er, så kan hverdagen blive en svær balancegang. Og i den situation kan man både blive mobber eller mobbet - alt efter omstændighederne! Hos pigerne i 9. b hersker et klart hierarki; det er Laura og hendes veninder, der bestemmer, hvem der er inde i varmen, og hvem der er dømt ude. Men den balance bliver der rykket ved, efter at Sara er begyndt i klassen. Hun siger fra på de mobbedes vegne. Og konfrontationerne resulterer i et mindre drama til en skolefest, som får store konsekvenser for pigerne i 9.b. De involverede unges familiebaggrund afdækkes hen ad vejen, og det bliver klart, hvor meget af de unges liv der unddrager sig de voksnes opmærk-somhed – både blandt lærere og forældre.
Uddrag
4. scene. Hjemme hos Alexandra og Ricardo

(Alexandra sidder i en lille lænestol og ser tv. Hun har festtøj på, men stemningen er trist. Alexandra klør sig på underarmen. En pizzabakke ligger ved hendes fødder. En hoveddør smækker. Alexandra skynder sig at hive ned i sit ærme.
Moren kommer ind og i det følgende går hun til og fra, både til entré og køkken)

Mor - Hej! Har du haft en god dag skat!

Alexandra - Ja, det kan man måske godt sige.

Mor - Jeg har haft en sindssyg hård dag! Det ene møde efter det andet. Jeg fik først frokost kl.15.30 ... bare fordi den ene og den anden ikke kunne overholde deres aftaler! Og nu trænger jeg i den grad til fred i mit hoved! - Nå, du har spist aftensmad kan jeg se! Så du de penge jeg havde lagt til dig?

Alexandra - Ja!

Mor - Det var godt! - Hvor er Ricardo?

Alexandra - Aner det ikke. Det er jo ikke mig der er hans mor!

Mor - Nej, nej! Og du ser fjernsyn kan jeg se!

Alexandra - Det er korrekt.

Mor - Det er dejligt, spændende! Godt at far købte den store pakke med alle kanalerne, hva’! - Åh jeg skal lige have noget at drikke (går ud i køkkenet) (off) Var det for resten ikke i aften at du skulle til noget, et eller andet skole noget?

Alexandra - Jo, det er også korrekt! Kan du huske hvad det er?

Mor - (kommer ind med en danskvand i hånden) Det … det … det er ikke skolekomedien vel?

Alexandra - (ser stadig tv) Næh! Det er ikke endnu. Kommer du - og far - for resten og ser den?

Mor - Det tror jeg da nok. Hvornår er det nu lige det er?

Alexandra - Den 8. i næste måned!

Mor - Jo, det mener jeg da nok jeg kan. Jeg ved ikke lige med far. Han er vist i Kina på det tidspunkt! Det ser vi på! Men i aften der er det …?

Alexandra - Fest på skolen!

Mor - Nå ja! Det er rigtigt! Det vidste jeg også godt!
Ricardo har jo fået sig en lille ekstra tjans med at rydde op og holde orden og sådan noget! (En hoveddør smækker. Ricardo kommer ind) Der er han jo!

Ricardo - Hej mor!

Mor - Hej lille skat! Har du fået noget at spise?

Ricardo - Ja, jeg spiste over hos Kenneth (går videre ind på sit værelse).

Mor - Det var godt! Så du også de penge jeg havde lagt til dig?

Ricardo - (off) Ja, ja!

Mor - (til Alexandra) Går det så godt med den der komedie?

Alexandra - Du behøver ikke at spille interesseret?

Mor - Men jeg er da nysgerrig?

(Ricardo kommer ind og går igen mod udgangen).

Mor - Går du igen?

Ricardo - Ja, jeg har lige en aftale inden jeg skal være på skolen. (off) Ses! (hoveddør smækker).

Mor - Okay! - Han er rigtig kommet i løbetid, var! Men jeg går lige ind på kontoret. Jeg bliver nødt til at koordinere nogle møder. Det kan simpelthen ikke vente! (Går).

Alexandra - Næh, det kan det vel ikke!

(Alexandra slukker for tv’et og går. Hoveddør smækker. Moren kommer ind).

Mor - Alexandra? Alexandra?

(Lyset fades).

Rolleliste
Roller:
Sara, ny elev i klassen
Laura, supermobber
Sofie, supermobber
Alberte, mobber
Camilla, mobber-hang-around
Astrid, fredet mobbeoffer
Lene, mobbeoffer (kan også spille mor til Astrid)
Clara, mobbeoffer
Freja, mobbeoffer (kan også spille læreren fru Holm)
Alexandra, mobbeoffer
Janus, Alexandras bror
Mor til Astrid
Mor til Alexandra & Janus (kan også spille frk. Frederiksen)
Lærer frk. Frederiksen
Lærer fru Holm
Andre forfattere
Gorm Hansen



Tilføj kommentar