Det ka' du selv være

(Inden forestillingen åbner, har spillerne blandet sig med publikum.
Salen henligger i mørke, men ind imellem fejer en følgespot hen over publikum. Under musikkens stadig stigende intensitet fanger projektøren én, så en anden. Ikke længe, men nok til at tilskueren føler sig i fokus. Under de følgende højttalerreplikker fanger projektøren spillerne én ad gangen. Spilleren rejser sig, og sådan fortsættes, til alle spillere står ude blandt publikum:)

 Har du problemer med dit hår ?
 Har du problemer med dine tænder ?
 Har du problemer med din krop ?
 Har du problemer med dig selv ?
 Med de andre ?
 Med din lærer ?
 Med dine forældre ?
 Med hele verden ?
 Problemer ?

- Så kom til os, og vi lover dig lykken. Fo det er vel den, du er kommet efter. Ikke sandt. Har jeg ikke ret. Du har jo problemer. Det har I alle. Indrøm det bare. Os kan du ikke snyde.

(Spillerne begynder at gå ind i arenaen)

MEN ! Der er håb endnu ! Kom trygt til os og solen vil skinne på din hud, på din krop, på dig selv. Med garanti.

(SEBASTIAN åbenbarer sig under mannequinopvisningen. Han står i sin ophøjethed og følger med nydende selvhøjtidelighed pigernes udfoldelser. Hvis det er muligt, skal han have ”eventyrbelysning”.)

(Efterhånden som spillerne kommer ind i arenaen, bliver gangen mere og mere mannequinens bevægelser, der skal koreograferes, så vi til sidst har en modeopvisning. Der vises tøj og ben, og der snurres rundt, og der er tydelig appel til publikum.)

(Musikken stopper brat, og mannequinerne ”fryser” i udstillingsvindue-attitude.)

(Under de sidste sekvenser er FEM DRENGE kommet ind. De står vrængende op ad hinanden.)