Den sidste aften

Mie: Ti år du.
Sofie: Hva' sir du?
Mie: Ti år er der gået siden vi traf hinanden første gang.
Sofie: Ja, tænk engang.
Mie: Du holdt din mor i hånden.
Sofie: Du havde en grøn rygsæk på.
Mie: Det er enormt længe siden - og alligevel var det i går.
Sofie: Tiden går.
Mie: Ti år.
Michael: Hej hej - jamen er det ikke ...
Mie: Ah Sofie - undersøg lige, om vi kender den herre.
Sofie: Aldrig set ham før, deres nåde.
Mie: Sofie, bed det påtrængende mandfolk om at forsvinde Sofie: Min herre, vær venlig at fordampe.
Michael: Nej hør nu, piger, det er jo bare mig.
Mie: Ja, det kan enhver jo komme og sige.
Line: Hej hej - naaaj, har du været hos frisøren i dag.
Mie: Nemlig hvad synes du?
Line: Dødsmart.
Mie: En vis herre - vi nævner ingen navne - havde den frækhed ikke at lægge mærke til det.
Line: Nej, nu går det for vidt.
Tine: Sådan en uforskammet mandsperson.
Sofie: Klyng ham op.
Michael: OK piger, undskyld, nåde, bebe, den er feset ind, Mie, din nye toupé er den smarteste nord for Alperne.
Mie: Nej, nu kan det snart være nok. Nu skal du få.
Michael: Kom an, min skønne.
Mie: Du har længe trængt til en ordentlig omgang.
Michael: Ih, hvor har du ret.
Mie: Her - kan du så være ordentlig.
Michael: Ak, hvor trist - i første kunne jeg lægge dig ned så let som ingenting.
Mie: Jah, det er ikke så let mere, lille Michael.
Michael: Men det skal blive spændende at prøve.
Thomas: Hvad foregår her?
Sofie: Ham der Michael har lige ønsket Mie tillykke med hendes nye toupé.
Thomas: Av av - gid han må få en nådig og smertefri død.
Jeanette: Han kan sikkert selv vælge mellem at blive hængt eller brændt. Malene: Kan de da aldrig holde sig fra hinanden, de to.