Antal

Antal medvirkende
10-20
Antal børn
0
Antal kvinder
5
Antal mænd
5
Antal øvrige
0

Andet

Oprettet
09.10.2020
Forventet varighed
76-120 min.
Genre
Kabaret, Revy & Sketch
Musik
Ja
Udgivet
Ja

Detaljer


Baggrundsinformation
Sammen med et dansk selskab fra "Pussers Rejser" er vi indlogeret på et lille hotel i Paris. Busselskabet er tilsyneladende ikke det mest seriøse, og uheldigvis bliver dets bus stjålet under opholdet. Det medfører nogle programændringer, der kolliderer med hotellets andre aktiviteter.

Ikke alt på hotellet fungerer perfekt, bl.a. fordi de to servitricer har travlt med at passe deres alternative nebengesjæft. Denne medfører mange herrebesøg. Men også hotellets vært har et eller andet i klemme med den korsikanske mafia, i hvert fald kommer politiet efter ham.

Det danske selskab møder denne "spændende" verden med andre skikke og normer med få eller mange fordomme. Nogle er i tvivl om hotellets seriøsitet, men alligevel bliver nogle gæster involveret i hotellets drift; mens andre bruger opholdet til at etablere romantiske alliancer.

Indimellem byrundture i "Byernes By" og aftenunderholdning med Pariseroperaen på hotellet redes de mange tråde og forviklinger ud, og vi stifter bekendtskab med eller får et genhør med en perlerække af franske - og andre - sange.
Uddrag
Scene 1

Det er sent på aftenen. Sagte musik i baggrunden. Værten, Elfonso, og de to barpiger - Mona Lisa og Yvette - er rastløse og anspændte. Deres gæster er forsinkede.
Mona Lisa Hvor bliver de af...?
Yvette Ja, nu har vi ventet i 3 timer...
Mona Lisa Og vi også andre aftaler i aften...
Elfonso Ja, ja... de kommer, de kommer... der var noget forsinkelse ved grænsen... noget med papirerne på bussen...
Mona Lisa Det har du sagt mindst hundrede gange...
Elfonso Jamen, jeg ved jo ikke mere...
Yvette Hvad skal vi gøre med de andre aftaler, vi har... ?
Mona Lisa Ja, der er faktisk nogen, der venter på mig lige nu...
Elfonso Jamen, så smut du, så må Yvette og jeg jo klare gæsterne, når de kommer...
Mona Lisa lægger serveringsforklædet, tager en smart overdel på, går ud og sætter sig på fortovsrestauranten.
Elfonso til Yvette Kig lige til maden...
Yvette går ud bag ved. Elfonso går til spejlet. Friserer sig og børster sit tøj. Yvette ind igen.
Yvette Tja, det er så som så med maden. Det "varme" er blevet lunken - og det er det "kolde" faktisk også...
Elfonso - irriteret Så varm det varme - og sæt det kolde i køleskabet...
Rolleliste
• Værten Elfonso
• Barpige Mona Lisa, der indgår i værtens alfonseri-afdeling
• Barpige Yvette, der også indgår i værtens alfonseri-afdeling
• Chauffør - Kurt Petersen
• Guide
• Landbopar - Frode og Marie Andersen - har fået turen som en gave fra børnene. Første gang i udlandet. Er tilsyneladende jordbundne og noget forsagte/benovede.
• Dagmar Olesen - klog, kedelig midaldrende lærerinde - plisseret nederdel - fodformede sko
• Vivi Hansen - livlig midaldrende sygeplejerske
• Ludvig Berg - vild og forvirret - har gang i 100 ting på en gang - gerne med damer og hurtige penge...
• Mand 1 - scene 1
• Mand 2 - scene 6
• Mand 3 - betjent - scene 9
• Mand 4 - advokat - scene 10
• Mand 5 - Vivis ven - scene 11
Andre forfattere
Bjørn Veng og Jørgen Sørensen



Tilføj kommentar