Antal

Antal medvirkende
10-20
Antal børn
0
Antal kvinder
6
Antal mænd
6
Antal øvrige
0

Andet

Oprettet
09.10.2020
Forventet varighed
76-120 min.
Genre
Kabaret, Revy & Sketch
Musik
Ja
Udgivet
Ja

Detaljer


Baggrundsinformation
Route 66 er - eller rettere var - en hovedvej fra Chicago til Los Angeles. I 30'erne førte den tørkeplagede landmænd i Midtvesten til et ny liv i Californien. Senere blev vejen flittigt benyttet af amerikanere, der i egen bil skulle opleve USA's seværdigheder.

Langs Route 66 skød tankstationer, restauranter og moteller op; men da større motorveje kom til, forsvandt den trafikale betydning af Route 66. I dag er vejen en kultagtig turistattraktion; og på visse strækninger nærmest "ikke-eksisterende".

I forestillingen er vi havnet i et noget miserabelt cafeteria på Route 66. Her styrer Louise cafeteriaet - og sin mand - med hård hånd. Lige indtil den dag, der strander et omrejsende musikshow med en forblændende leder. Er det nu drømmen skal leves ud?

Vi møder også pigen, der lige skal have skilsmissen på plads; prædikanten, der skal grundlægge en ny menighed; den sløve lokale betjent og andre rejsende. Og vi får et genhør med en perlerække af de allerbedste amerikanske sange fra 50'erne og 60'erne.
Uddrag
Scene 1

Louise og Jack er ved at rydde op og fylde op i baren.
Louise Er der flere øl i disken?
Jack (ser sig langsomt om) Næh... det er der vist ikke... de kommer...
Louise (opgivende) Hvor tit skal jeg sige det, Jack? Det er dit arbejde at sørge for det...
Jack Ja, ja... ved det...
Louise (stridslysten) Hvis du godt ved det, hvorfor sørger du så bare ikke for det? Du er mig en gåde, Jack....
Jack (kry) Nåh... det er da helt fint, at du ikke har fundet ud af alt om mig...
Louise (hånligt) Jeg kender dig, Jack... Bedre end du tror... meget bedre... Du vil bare gå og fise den af her... Lave så lidt som muligt... Og så ellers hygge dig med at sætte gamle biler i stand... ude bagved... sammen med din far... For fanden, Jack, bliv nu voksen... tag noget ansvar...
Jack (ligeglad) Nå, det går sgu’ da meget godt, Louise... Synes du ikke?
Louise (vrænger) ”Går meget godt”... Ha... ha... Jeg går her og spilder min ungdom med at trække øl op til halvgamle, liderlige handelsrejsende... og... smånussede truckere... og...
(afbrydes)
En stamgæst, George, kommer ind.
Louise og Jack kigger surt på hinanden.
George sætter sig på en barstol.
Jack (lettet) Hej, George. Hvordan går det?
George Det sædvanlige... og det sædvanlige til mig...
Rolleliste
Louise Medejer af cafeteriaet. Hundser med manden, Jack. Drømmer om en sangkarriere. Vil ikke ”rådne op” i det her hul.
Jack Medejer af cafeteriaet. Gift med Louise. Skal egentlig bare have tiden til at gå. Dagdriver.
George Stamgæst. Lytter til Louises og Jacks beklagelser over hinanden.
Jean Golddigger-type. Hård i filten. Kynisk. Skal bare lige have de ”store” penge ved sin skilsmisse
Layla Jeans veninde. Mere stille og eftertænksom. Drømmer om den store kærlighed.
Chuck Leder af en revival-musik turne. Plattenslager og småsvindler. I konstant pengemangel.
Buddy Sanger på turneen. Har planer om noget større/bedre sammen med Mary
Hollie Med i pigeduo med Lillie.
Lillie Med i pigeduo med Hollie.
Mary Sangerinde på turneen. Har planer om noget større/bedre sammen med Buddy
Betjent ”Bondeknold” betjent. Ikke den skarpeste kniv i skuffen.
Carson ”Smart” prædikant. Fin facade og veltalende. Gemmer (godt) på sine ”mørke” sider
Andre forfattere
Bjørn Veng og Jørgen Sørensen



Tilføj kommentar

This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.