De vises sten - Et eventyrspil

1. akt

(Tæppe fra til indisk musik)

1. scene

1. FORTÆLLER
Hej, velkommen her. Er der nogen af jer, der har set Ridder Ro?
(Reagerer på evt. svar fra salen, ud)

2. FORTÆLLER
Davs med jer. Jeg leder efter Jomfru Ane. Har I set hende?
(Reagerer på salen, ud)

1. + 2. FORTÆLLER
(ind, i munden på hinanden)
Åh, der er du, hvor har du været? Jeg har ledt efter dig. Hvor er jeg glad for at se dig.
(Omfavner hinanden)

1. FORTÆLLER
Du, sku’ vi ikke fortælle børnene her et eventyr?

2. FORTÆLLER
Jo, hvad med eventyret om de vises sten?

1. FORTÆLLER
OK
(blader i sit hæfte)
Jeg begynder. – Der var engang – ja sådan begynder et eventyr altid, det ved I nok – og sådan begynder vores eventyr også. Der var engang en fattig mand, der hed Ali.

2. FORTÆLLER
Ali arbejdede hver dag på sin rismark fra tidlig morgen til sen aften, og han var træt og sulten, når han kom hjem. – Men der kommer jo Ali selv.

(FORTÆLLERNE trækker sig ud til hver sin side)


ALI
Puha, hvor er jeg træt og sulten, og selv om jeg har arbejdet hele dagen, har jeg ikke engang råd til at spise mig mæt. Mit tøj er bare laser og mit hus er et faldefærdigt skur. Ingen kvinde vil gifte sig med sådan en som mig. Jeg tror jeg går ned til floden og drukner mig.
(Ud)

1. FORTÆLLER
Nej, Ali, det må du ikke, så ødelægger du hele historien. Jeg løber efter ham.
(Løber ud)

2. FORTÆLLER
Næh, jeg bliver nu her, for jeg kan se der kommer nogle piger – jeg tror det er sultanens datter og hendes slavinder.