DINE MOLOTOV KYS af Gustavo Ott, Venezuela oversat af Thomas Hauger (se billedet)

1/ Den nat



Vi hører “TWINKLE, TWINKLE LITTLE STAR.” Lyset går op. Langsomt ses en dagligstue. En sofa med puder, en kikkert og en lille bar til den ene side. Victoria, holder en varmedunk, har et termometer i munden. Til den anden side Daniel.

DANIEL: Der var tre. Et blåt og to røde.

VICTORIA: Hvad gjorde du så?

DANIEL: Først stoppede jeg for at være helt sikker da de også stoppede. Motorvejen var helt mørk, så det var ikke svært at se dem. Der var de så, to røde lys og et blåt der hang og svævede i luften. Pludselig sendte de en lysstråle mod jorden. (VICTORIA TAGER TERMOMETERET UD AF MUNDEN) Nu?

VICTORIA: ikke endnu. Hvilken farve lys?

DANIEL: Rødt. Det var som en blitz. Lige mod jorden.

VICTORIA: Som at ta’ billeder?

DANIEL: Jahh. Som at tage billeder. Flash! Flash! Tre, måske fire gange. Så startede de med at flyve igen.

VICTORIA: Og du fulgte efter dem? (HUN GØR SIG TIL) Husk at du skal holde den inde et stykke tid.

DANIEL: Hvorfor det?

VICTORIA: For at få den rigtige varme.

DANIEL: Og.. det er godt fordi….?

VICTORIA: Fordi vi ønsker en dreng. Jeg har forklaret det for dig to hundrede gange.

DANIEL: Det havde jeg så lige glemt.

VICTORIA: Daniel, det er derfor jeg tager min temperatur. Hvis du er ligeglad så lad os glemme det og vi tager hvad der kommer.

DANIEL: Nej, en dreng.

VICTORIA: Så må vi altså også vente på den rigtige temperatur.

DANIEL: Hvor har du hørt om hele denne her procedure?

VICTORIA: Monica fortalte mig om den; hun er en engel og hun har to dejlige drenge, så lad være med at diskutere det.

DANIEL: (SER PÅ SIG SELV) Jeg er klar (HAN PEGER PÅ SIT SKRIDT) som du kan se.

VICTORIA: Den er der ikke helt endnu.

DANIEL: Hvad skal jeg stille op imens?

VICTORIA: (PRESSER VARMEDUNKEN MOD SIG SELV) Fortæl historien om lysende i himlen færdig. (PUTTER TERMOMETRET TILBAGE I MUNDEN).

DANIEL: Ok, jeg fulgte dem så langt jeg kunne. Så fløj den ene imod den anden og den tredje holdt sig væk til den ene side. Til sidst fløj de to røde lys – der næsten brasede ind i hinanden – lige op og skiltes. De forsvandt op i himlen.

VICTORIA: Hvad med det blå lys?

DANIEL: Det blå lys hang der i et sekund. Og så fløj det også op i himlen.

VICTORIA: Hvordan var det lige at du ku’ se de to røde lys på himlen, men ikke i vejkrydset?

DANIEL: Også det blå.

VICTORIA: Der findes ikke blå stoplys.

DANIEL: Det er noget i himlen.

VICTORIA: Flyver du flyvere måske?

DANIEL: Det var himmelsk...det var som et syn, som...

VICTORIA: Jomfru Maria.

DANIEL: Lad vær’ og være så dum.

VICTORIA: Bare fordi du ikke tror. Du har sagt det så mange gange at du lyder som en fransk film.

DANIEL: Skal jeg fortælle om det eller ej?

VICTORIA: Selvfølgelig er enhver jomfru et mirakel.

DANIEL: Lad os glemme det og jeg kigger lige i et par sager igennem indtil -

VICTORIA: Og du fortalte alt det til en færdselsbetjent?

DANIEL: Nej, ikke det hele.

VICTORIA: Hvad fortalte du ham?

DANIEL: At jeg var nervøs.

VICTORIA: Og det troede han på?

DANIEL: Hvad tror du?

VICTORIA: Du er jo advokat. Jeg vil vædde på at du fortalte ham det.

DANIEL: Han genkendte mig.