Napoleonskrigen

1. SCENE Når publikum lukkes ind, er et “grimt” sals- og arbejdslys tændt. I voldsom larm og støv er en scenearbejder ved at afhøvle det bagerste af scene-gulvet. Efter nogen tid stikker et par kollegaer hovedet ind og råber et eller andet uforståeligt. Han standser maskinen. SCENEARBEJDEREN - Hva? Tager høreværnene af. KOLLEGAERNE - Hej, hej ... Vi smutter nu. Husk at låse efter dig (fra kulissen) ...også i kælderen ... Vi ses. Fra kulissen høres “Fyraftenslarm” og smækken med dørene. Han tager atter høreværn på, og starter igen den larmende maskine (Salslys fader ned) Gennem larmen fornemmes musik. Han lytter ... arbejder ... lytter... Stopper maskinen. Man hører musik. Han står lidt og lytter med ryggen til publikum. Vender sig. Ser op på musikerne, mens han går hen på forsce-nen. (Lys på scenearbejderen og lys på musikerne. Mørke udenom) Han råber til dem og afbryder deres musik. SCENEARBEJDEREN - Skal I være her? ... MUSIKER - Skal og skal... Vi øver bare... SCENEARBEJDEREN - I den larm? MUSIKER - Tja. SCENEARBEJDEREN - Hvad spiller I? MUSIKER - Hvad vil du gerne høre? SCENEARBEJDEREN - Det er ligemeget. Jeg kan alligevel ikke høre en skid. Jeg synes bare, at det mindede mig om noget, som jeg har hørt før. Orkestret spiller igen temaet fra før.Han står en tid og ser op på musikerne. Læner sig op ad væggen, mens han lytter til musikken, der langsomt ændrer karakter. Den udvikler sig til et salmeagtigt, sangbart tema.