Antal

Antal medvirkende
10-20
Antal børn
0
Antal kvinder
10
Antal mænd
9
Antal øvrige
0

Andet

Oprettet
24.02.2023
Forventet varighed
46-60 min.
ISBN
978-87-7167-007-3
Genre
Eventyrspil & Fabler
Musik
Nej
Udgivet
Nej

Detaljer


Baggrundsinformation
Rejsen til prinsen på den hvide hest - en moderne eventyrkomedie
”Rejsen til prinsen på den hvide hest” er en moder-ne eventyrkomedie inspireret af H. C. Andersens kendte eventyr ”Klods Hans”. Men meget har æn-dret sig undervejs: Ud over at være blevet udsat for både en dramatisering og en større udbygning, er det meget korte eventyr tidsmæssigt ført op til vore dage, og hele historien er omplantet til en moderne, sammenbragt og samspilsramt familie, hvor det i hvert fald ikke er kærligheden, der binder familie-medlemmerne sammen. De traditionelle kønsroller er i nogen grad vendt på hovedet: I hjemmet be-stemmer moren alt, mens faren nærmest er en slags tyende! Derudover hedder hovedpersonen ikke læn-gere Hans men Stine, og eventyrenes evige, umulige brødre Per og Poul, er blevet til tre meget nørdede stedsøstre: Pia, Paula og Pernille. Stine er i øvrigt sanger og musiker á la Natasja!
Endvidere er målgruppen er fra 12 år og opefter!
Varighed er 55 minutter
4 locations (Hjemmet, busstoppestedet, Bænken og Prinsens sted).
19 roller i stykket og minimum 7 medvirkende.

Uddrag
2. scene

Stine og hendes stedmoder Anna spiser morgenmad.
(Hovedscene). Anna sidder ved bordet og spiser morgenmad i tavshed. Der har tydeligvis siddet nogle flere ved bordet: Der er brugt service etc. Årstiden er sommer.

ANNA - Åge! (kommer ind med forklæde på) Avisen!

ÅGE - Ja!

Åge går ud og kommer straks efter ind med en eller anden gratisavis og tager noget brugt service fra bordet og begynder at gå igen.

ANNA - Har du smurt min madpakke?

ÅGE - Jeg skal til det. Jeg er først ved at være færdig med pigernes nu! (Går helt ud).

ANNA - (for sig selv) Du har aldrig været god til at rubbe neglene!

Anna begynder at læse avis. Stine kommer ind og begynder
at spise cornflakes.

ANNA - (efter en kort tavshed) Du behøver ikke at slubre! Og få så den albue ned fra bordet!

Stine - (tager i roligt tempo albuen ned) Har du sovet godt?

ANNA - (stadig læsende) Jeg lukker aldrig et øje! - Kan du ikke lade være med at tale med mad i munden? Det klæder dig ikke!

Stine - Hvad synes du da der klæder mig?

ANNA - (stopper læsningen og ser op) Det ved jeg snart ikke! Jeg synes jeg har prøvet alt hvad der er menneskeligt muligt. Men du vil tilsyneladende ikke noget som helst: Du vil ikke lære noget. Du vil ikke være god til noget. Der er ingenting der interesserer dig!

Stine - Jeg spiller musik! Jeg er musiker! Jeg er oven i købet en god musiker!

ANNA - Ja tak hr. lærer! Men man kan ikke leve af at være musiker!

Stine - Det kommer jeg til! Snart!

ANNA - Det vil jeg se før jeg tror det! - Nogen gange har jeg tænkt, at du måske ikke er helt rigtig i hovedet.

Stine - Hvis jeg er forkert i hovedet, hvordan bliver man så rigtig i hovedet?

ANNA - Du kan jo bare se på dine søstre.

Stine - Mine stedsøstre?

ANNA - Ja, hvis du foretrækker at kalde dem det. - De kan jo alt!

Åge kommer ind med kaffekanden.

ÅGE - Mere kaffe?

ANNA - (vinker affærdigende med hånden) Nej!

Åge går.

Stine - Helt ærligt: hvad er det du synes de kan?

ANNA - Pernille er snart jurist, Paula snart økonom og Pia er næsten færdig som kulturhistoriker. Er det måske ikke noget? Man skulle tro at du ikke var i stand til at bruge de øjne du har i hovedet! Men ører det har du da. Og hør så her: Ud over at vide alt om jura, så har Pernille set mere tv end nogen anden person jeg kender, og hvad hun ikke ved, det er ikke værd at vide. Hun suger til sig. Nævn mig f.eks. det reality show hun ikke har set? ... Der kan du se. Det kan du ikke.

Stine - Jeg har jo ikke set nogen, så jeg ved ikke hvad de hedder.

ANNA - Nej, nemlig! Det kan godt være at Pernille ikke er en pige af mange ord og derfor ikke skilter med sin viden, men hun er dygtig er hun! - Og Paula! Er det helt undgået din opmærksomhed at Paula ud over at være en dygtig økonom også er usædvanlig skrap til at lave mad, og at hun snart udgiver sin første kogebog? - Du har måske allerede glemt at hun sidste år var i Guinness Rekordbog, fordi hun var den person i hele Europa som kunne bevise at hun havde besøgt flest hjemmesider på nettet?

Stine - Hun har vel bare været rundt for at stjæle opskrifter til sin kogebog!


Rolleliste
Roller
Stine, sanger og musiker
Maria, musiker og Stines ven
Anna, Stines stedmor
Åge, Stines far
Pia, Stines stedsøster
Paula, Stines stedsøster
Pernille, Stines stedsøster
Conny, person på bænken
Trine, person på bænken
Merete, person på bænken
Ursula, en gammel dame
Rocker
Rockerpige
Voldsoffer
En bager
En avissælger
Prins Victor
1. tjener
2. tjener
Fortæller

Andre forfattere
Gorm Hansen



Tilføj kommentar

This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.