Antal

Antal medvirkende
10-20
Antal børn
0
Antal kvinder
10
Antal mænd
10
Antal øvrige
0

Andet

Oprettet
23.10.2020
Forventet varighed
> 120 min.
ISBN
87-7865-354-1
Genre
Eventyrspil & Fabler
Musik
Ja
Udgivet
Ja

Detaljer


Baggrundsinformation
Et ungdomsstykke om familiefejde, kærlighed og blodhævn. Kærlighed i datid, kærlighed i nutid. En kinesisk æske: et stykke i stykket om stykket. Fra græske tragediekor til danske nutidsrim. Fra folkevisens myte og vingesus til hverdagslivets op- og nedture, og om de unge spilleres egne drømme og længsler om eget forhold til TRO, HÅB OG KÆRLIGHED og til STRESS, TID OG TEMPO
Uddrag
Stykkets begyndelse
OUVERTURE: Musikken spiller en ouverture - en almindelig blues eller evt. et selvkomponeret instrumentalt stykke - mens publikum tager plads. To spillere kommer ind og byder velkommen (i spot) og fortæller om gruppen, om stykket og om opsætningsforløbet. (Dagsformen: Hvem dublerer hvem osv.)
PROLOG: Syv fortællere stiller sig op foran publikum. De træder på skift frem til en solistmikrofon, når de har en replik. 7. Fortæller har første vers i prologsangen.
1. FORTÆLLER: Velkommen, kære publikum hver glad og venlig sjæl vi klippe vil en silhuet med kappet tå og hæl En collage med fromage en ost med kost og spand en tragedie om en kvinde som elskede en mand.
2. FORTÆLLER: Men kære rare publikum læn Jer trygt tilbage vi spille vil et syngespil om ”de gode gamle dage”. Om konger og om dronninger og om riddere på heste vi skændes i kulissen om hvilke dage, der var de bedste.
3. FORTÆLLER: For vores stykke handler om blodskam, svig og mord om en dronning, der var mere ond end Fandens svigermor. Lad tårer rulle over kind og lad latter klinge hult lad lygtemænd belyse alt det vi helst så skjult.
SPOT-FØREREN (fra salen) - Yep, yep, skal nok... Hvis I bare spiller sørger jeg for at I får lys i øjnene. Blændværk, lutter blændværk!
4. FORTÆLLER: Lad livet ligge blotlagt og lad os stå frem som os vi er som folk er flest fra helt til rak og ros. Når døden er en himmelflugt og dit liv er en forbuden frugt som rådner af forråelse mens solen skinner smukt. 5. FORTÆLLER: Liden Kirsten og Prins Buris er vores udgangspunkt vilkårligt rammer skæbnen ned og smadrer smukt og ungt. (vrænger) Og gråt og grimt og gammelt selv Guds skaberværk så strungt må ind imellem bøje sig når skæbnen lander tungt.
6. FORTÆLLER (let): Og det var så øllet det tynde lad nu dette drama begynde og hvis I af gru, bliver tunge og tavse kan I ryge og drikke i dramaets pause. Men hvis I ej bliver alt for triste af den død og svig I ser hænde af drot med snot og at intet går godt så bliv og se stykket til ende. 7. FORTÆLLER: Kære rare publikum velkommen nok en gang vi starte vil vort sørgespil med en prologus-sang.
SANG: DEN STORE HIMMELFLUGT (rock m. disko i b-stykke)
Den store himmelflugt ligger i os alle
vi stresser rundt fra sted til sted
og alle må vi falde fra himlen
som et stjerneskud der lyste stærkt og smukt
et kort sekund på vejen til den store himmelflugt
Den store himmelflugt starter når du fødes
alle peger hver sin vej bange for at mødes i et roligt øjeblik som skibe i en bugt midt i orkanens øje og den store himmelflugt
Den store himmelflugt flygter fra liget og lugten alle er angst for at dø midt under selve flugten mere kul på maskinen hvem gider strande her? Alle vil røre ved himlen før de ikke ka flygte mer.
Den store himmelflugt tvinger dig til at gi gas alle søger i lande og bøger og alle har ret til en plads først til mølle får malet kun luderen lugter lidt brugt da smøgen går op i røg på den store himmelflugt
Den store himmelflugt stresser dig hele livet du strækker dig efter stjernerne men mangler frø-perspektivet bremsen er gået i stykker og du spiser forbuden frugt paradis fås til spotpris under den store himmelflugt
Den store himmelflugt...
Mens der bliver klappet efter sangen, afbryder instruktøren.

INSTRUKTØREN - Ja tak, ja tak... ikke for meget... aftenen er lang (stykket er langt) og spillerne får blærerøvs betændelse. De tror bare at de er noget. Vi må videre... alle må videre... (råber) Klar til spil! Koncentration! 3 - 2 - 1! Værsgo!!
Under nedtællingen bliver spillerne stille og koncentrerede.

1. Scene: PÅ VESTERVIG KIRKEGÅRD
8. FORTÆLLER - Og det var en søndag i Vestervig Kirke. Orgelet spillede, klokkerne ringede og englene sang: Din for evigt, din for evigt. Til døden os skiller. Evigt, evigt... og orgelet spillede, klokkerne ringede og englene sang... Et brudepar går hen til Liden Kirstens grav. Bruden lægger brudebuketten på stenen og de står og falder i staver. De bliver fotograferet og løber glade ud til familie og venner foran kirken, som kaster med ris og råber hurra.
9. FORTÆLLER - Vi skal videre... alle skal videre... dag efter dag år efter år... den store himmelflugt er i gang. Hvorfor bruge Colgate, når man har træben? Hvorfor stå på hovedet når man har vaskemaskine?? (falder i staver) ... og det blev søndag i Vestervig og traditioner skal holdes. Drømme skal drømmes og myter kendes. Men det var et vist et andet sted... et andet år. Men vi skal videre... alle skal videre... Milde himmel, store flugt. Men det var et andet år... en ny generation... et friskt århundrede. Et ubrugt årtusinde (falder i staver) … din for evigt... evigt… evigt... Igen går et ungt brudepar hen på graven og lægger blomster, falder i staver, osv.
Rolleliste
-
Andre forfattere
Bo Schiøler



Tilføj kommentar

This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Billed-CAPTCHA
Indtast tegnene som vises på billedet.