Albert og Eva

Uret på væggen bliver lyst op, det går hurtigt et par timer frem i tiden, så forsvinder lyset igen. Naturen knager stadig ondt i væggene. En gadelygte bliver tændt udenfor vinduet. Den lyser trompeten op. Albert tøffer hen til den iført en lyserød alt, alt for lille morgenkåbe.
ALBERT - (taler til trompeten) Lugten af ensomhed. Den har sat sig i tøjet, den kommer aldrig ud igen. (Lugter til sig selv) Jeg drømte, at jeg gik rundt med en stor kuffert. Der var ild i indholdet, ikke kufferten kun indholdet. Men sådan er det jo, vi går vel alle sammen rundt med dårlig bagage. Jeg kunne gå på vandet, stille og uden stress, men jeg slukkede ikke ilden.
Eva er i mellemtiden begyndt at tumle rundt i sengen. Vildere og vildere. Pludselig sætter hun sig op med et sæt.
EVA - Jonas. Han skal hedde Jonas. Eva falder bevidstløs tilbage ned i sengen og sover videre.
ALBERT - Jeg kan mærke smitten kravle rundt inde i mig, der er sgu en anden ved kontrolpanelet nu. Når jeg ser op i loftet, er det som om, jeg ser gamle spøgelser. Barnelignende, små og flommefede engle. Som var de malet ind i loftet. Bygget, muret og malet for at dække udsynet til himlen. En illusion, en konstruktion, et skalkeskjul, et …et … et forsvar mod virkeligheden. Men det er okay … så længe der er proviant nok, er det da et behageligt skyttehul.
Albert slår ud med armene og ser sig omkring, som prøver han at overbevise sig selv om, at alt er godt nok. Eva sætter sig igen op i sengen.
EVA - (i søvne) Jeg tror, jeg elsker ham. Næsten lige så meget som chokolade. Eller måske lakrids.
Eva falder tilbage i sengen. Albert rejser sig forskrækket over disse ord, tager trompeten fra bordet, går hen til en kommode og ligger den ned i en af skufferne. Så går han tilbage og sætter sig i stor fordybning. Uret på væggen rammer 07.00. I samme slag bliver det morgen og lyst. Eva sætter sig op i sengen, gnider sig i øjnene og strækker sig veltilfreds.
EVA - Godmorgen elskede.
Albert sidder i dybe tanker og hører hende derfor ikke.
EVA - Godmorgen?
Stadig ingenting. Eva begynder at stortude som ved et trylleslag. Albert løber forskrækket hen og holder om hende.