GENGANGERE af Henrik Ibsen, oversat og bearbejdet af Thomas Hauger

Første akt

Regine: Hvad vil du? Bliv stående der. Det drypper jo fra dig.

Engstrand: Det er Vor Herres regn mit barn.

Regine: Det er fandens regn.

Engstrand: Som du dog snakker Regine. Det jeg ville sige var…

Regine: Tramp ikke sådan! Den unge herre ligger og sover ovenpå.

Engstrand: Ligger han og sover? Midt om dagen?

Regine: Det kommer ikke dig ved.

Engstrand: Jeg var på druk i går –

Regine: Det tror jeg gerne.

Engstrand: Ja vi mennesker er skrøbelige mit barn - men alligevel passede jeg mit arbejde klokken seks her i morges.

Regine: Ja, Ja kom nu bare væk med dig. Jeg vil ikke stå her og ha’ et rendes-vous med dig.

Engstrand: Hvad vil du ikke have?

Regine: Jeg vil ikke ha, at nogen skal træffe dig her. Gå så din vej.

Engstrand: Nej gu’ ve’ jeg ej gå før jeg har fået snakket med dig. I eftermiddag bliver jeg færdig med arbejdet på asylet, og så tager jeg hjem til byen med båden i aften.

Regine: Lykke på rejsen!

Engstrand: Tak for det mit barn. I morgen skal asylet indvies og så bliver der fest, mad og drikke. Og ingen skal sige om Jakob Engstrand, at han ikke kan holde sig væk, når fristelserne lokker ham.

Regine: Håhhh!

Engstrand: Ja, for der kommer jo så mange fine folk her i morgen. Pastor Manders ventes jo også til byen.

Regine: Han kommer allerede i dag.

Engstrand: Der se du. Og så vil jeg fanden mig ikke ha’ at han har noget på mig, forstår du.

Regine: Hvad vil du nu narre pastor Manders med til?

Engstrand: Pastor Manders er alt for venlig imod mig til at jeg kunne finde på det. Men i nat rejser jeg jo hjem igen og jeg vil ha’ dig med hjem.

Regine: Aldrig i livet.

Engstrand: Åh – det skal vi nok få at se.

Regine: Ja det kan du regne med. Her hos fru Alving bliver jeg behandlet næsten som et barn af huset? Skulle jeg flytte med dig? Til dit hus? Du har tit sagt, at jeg ikke kom dig ved.

Engstrand: Tænk ikke på det –

Regine: Har du ikke tit skældt mig ud og kaldt mig for en -? Horeunge!

Engstrand: Jamen det var jo bare når jeg var – hmm. Fristelserne er mange i denne verden, Regine. Og så var der også når din mor. Hun skulle altid være så fin på den ”Slip mig Engstrand! Lad mig være! Jeg har tjent 3 år i huset hos kammerherre Alvings på Rosenvold!” Vor herre bevares, hun ku’ aldrig glemme, at kaptajnen blev kammerherre mens hun tjente der.

Regine: Stakkels mor; - hende fik du da tidsnok pint livet af.

Engstrand: Ja Ja – jeg skal da også ha’ skyld for alting.

Regine: Og hvad var det så du ville med mig i byen?

Engstrand: Jo det skal jeg sige dig – jeg har tænkt at begynde på noget nyt nu.

Regine: Det har du prøvet så tit, men lige galt gik det.

Engstrand: Ja, men denne gang skal du bare se. Jeg har sparet ikke så lidt penge op ved arbejdet her på det nye asyl og så havde jeg tænkt at investere i noget der kan betale sig. Det skulle være sådan et slags værtshus for søfolk –

Regine: Føj for den!

Engstrand: Et rigtigt fint værtshus – ikke sådan noget svineri for matroser. Nej – det skal være for skibskaptajner og styrmænd og – og rigtig fine folk forstår du.

Regine: Og så skulle jeg -?

Engstrand: Du skulle hjælpe til ja. Bare sådan for syns skyld kan du vel forstå. Du skal fanden mig ikke få det besværligt mit barn. Der skal være et kvindfolk i huset. For om aftenen skal vi jo ha det lidt sjovt med sang og dans og sådan noget. . Hvad kan det blive til herude? Kan det nytte noget at fruen har betalt din uddannelse? Du skal jo passe børnene på det nye asyl? Er det noget for dig? Har du virkelig lyst til at gå og slide dig selv op for de skidne ungers skyld?

Regine: Nej, gik det som jeg havde lyst til, så -. Nå det kan vel nås endnu.

Engstrand: Hvad er det der kan nås?

Regine: Tænk ikke på det. - Er det mange penge du har sparet op herude?

Engstrand: Alt i alt er det vel en syv – otte hundrede kroner.

Regine: Det er ikke så dårligt.

Engstrand: Det er nok til at komme i gang med noget mit barn. Nu kan jeg få mig et pænt hus i Lille Havnegade, og det kunne så være et slags sømandshjem.

Regine: Men jeg vil ikke være hos dig! Jeg vil ikke ha noget med dig at gøre. Gå så!

Engstrand Du blev fanden mig ikke længe hos mig mit barn. Så smuk en tøs du er blevet her de sidste par år – Det ville nok ikke vare ret længe før der kom en styrmand – ja måske en kaptajn –

Regine: Jeg ville aldrig gifte mig med sådan nogen. Sømænd har ingen savoir vivre.

Engstrand: Hvad har de ikke for noget?