CHAPMAN

Med mordet på John Lennon udløste Mark David Chapman den mest dramatiske begivenhed i musikhistorien. Attentater på politikere og civile er desværre ikke et særsyn i Vesten, men at en berømt kunstner bliver slået ihjel på grund af sin kunst, er i sig selv enestående.
Chapman er et teaterstykke, der gør os klogere på, hvad det var, der slog Lennon ihjel og hvad det var, der døde med drabet på Lennon.
Der er ingen tvivl om, at Chapman var mentalt ustabil i længere perioder af sin ungdom. Men fra sine vidnesbyrd ved vi også, at der var mange andre dagsordener, der blandede sig i baggrunden for drabet. På den ene side fremstod han som fortvivlende normal – men lige under overfladen lurede dæmonerne. Hans tilsyneladende harmløshed gjorde ham i stand til at gå under radaren og komme skæbnesvangert tæt på Lennon. Han var en rodløs og meget følsom ung mand med en kristen baggrund, der ønskede at ændre verden til det bedre. Han anså Lennon for at være en svindler, der med sin rigdom og berømmelse havde svigtet de idealer, 1968-oprøret voksede ud af. Med sin handling ville han forsvare ungdommen og barndommens uskyld inspireret af Holden Caulfield, jeg-fortælleren i J.D. Salingers roman, Forbandede Ungdom fra 1946.
Sammen med ønsket om at vække verden af dens dvale og forsvare uskylden var der også et ganske almindeligt ønske om at gøre én ualmindelig stor gerning, der med ét kunne gøre Chapman berømt. Berømmelsen ville forandre ham fra at være et almindeligt nul - en nobody, til en berømthed - en somebody. Prisen var et liv i fængsel. Desværre lykkedes Chapman med denne plan.
De fire skud, der dræbte Lennon, slog også håbet om, at the Beatles blev gendannet, ihjel. Som kunstner havde Lennon mange facetter; Rock’n’roll ikon, sanger og sangskriver, politisk aktivist, berømthed og familiefar. Måske derfor berørte han – og bliver ved med at berøre – så mange menneskers liv.
Chapman sidder fortsat i fængsel. Teaterstykket om ham fremstiller dele af hans vidnesbyrd, hans livsforløb i månederne op til drabet og efter domsfældelsen. Efter mordet sammensatte Chapman sin forklaring på baggrund af lige dele fantasi, forskellige elementer fra amerikansk popkultur og sine egne erindringer om begivenhederne. Som publikum sidder vi tilbage med tvivlen: Vejede ønsket om berømmelsen tungere end Chapmans ønske om at føre verden i en bedre retning?
Nærværende manus består af scener, der er inspirerede af virkelige hændelser og personer, og på mangfoldige kilder, blandt andet som Chapmans liv er skildret i Jack Jones bog fra 1992 ” Let Me Take You Down” . Men der er tale om gendigtninger og fortolkninger. Teksten vil kun være én version af mange, der kan spindes over Chapmans liv. Det er derfor rimeligt at sige, at hvor stykket tager afsæt i historiske hændelser og personer, så er ligheden med disse – ikke tilfældig, men én af mange gendigtninger.
Manuskriptet til Chapman som det foreligger her, består af en række forskellige scener. Det er naturligt, at en eventuel iscenesættelse vil kræve en videre bearbejdning og udvælgelse af de scener, instruktøren måtte vælge at lægge mest vægt på.