Nikita og den store psykose

Nikita og hendes forældre kommer ind i deres nye hus. Nikitas mor holder hende for øjnene.
NIKITA: Hvornår må jeg kigge? Faren standser op i stuen.
MOR: En – to – tre – nu!
NIKITA: Wow.
FAR: Det er vores nye hjem, Nikita. Jeg kan godt sige dig. Dengang jeg var 11 år, der boede jeg ikke i sådan et flot hus.
NIKITA: Hvor er mit værelse? Nikitas far åbner døren ind til hendes værelse. Nikita løber ind og ser på det.
FAR: Hvad siger du så? Er det ikke flot?
NIKITA: Det er ikke bare flot. Det er fantastisk far!
FAR: Kan jeg få et billede af mine 2 piger. Nikita og hendes mor stiller sig op ved siden af hinanden. Giver et fotografiapparat til publikum.
FAR: Vil du være sød at taget et billede, når jeg har talt til tre. (stiller sig op ved siden af sine 2 damer. Faren begynder at rette på dem) En – to – tre nu! Appelsin! Der bliver blitzet og billedet bliver taget.
FAR: Hvad siger du skat?
MOR: Jeg synes Nikita ser dejlig ud!
FAR: Ja. Det gør du også!
MOR: Det skal da hænge på Nikitas nye værelse!
FAR: Det er lige præcis, det det skal! Faren løfter moren op og bærer hende ud. Nikita ser efter den, så går hun på opdagelse i sit nye hjem.

2. BILLEDE: LYKKELIG BARNDOM
Nikita sidder i haven og leger, da en lille dreng laver et hul i hækken med et legetøjssværd og fægter sig ind til hende. Nikita ser på ham. Alexander blærer sig med at fægte.
ALEXANDER: Jeg har lige hugget et hul i hækken.
NIKITA: Hvad hedder du?
ALEXANDER: Jeg hedder Alexander. Hvad hedder du?
NIKITA: Jeg hedder Nikita.
ALEXANDER: Min far bor lige derovre.
Pause
NIKITA: Sejt sværd. Må jeg prøve det?
ALEXANDER: Jeg har fået det i fødselsdagsgave. Skal vi lege?
NIKITA: Hvad?
ALEXANDER: Psykopat-leg.
NIKITA: Hvad er det for noget?
ALEXANDER: Har du ikke hørt, at der er en psykopat, der er sluppet løs fra fængslet. De siger han gemmer sig lige her i området. Han spiser små børn. Han skærer dem i stykker og steger dem i ovnen. Med Kartofler. NIKITA: Har du set ham?
ALEXANDER: Nej! Hvad siger du?
Skal vi lege det? Hun tøver.