Det forheksede nøglehul

Indledning Ouverture: Melodierne til sang nr 4, 1 og 7 kan sammenkædes til en ouverture.

FORTÆLLER - Der var engang en dreng, som hed Søren. Han boede langt ude på landet, og han gik kun i skole hveranden dag. Den ene dag kom de små børn og den anden dag kom alle de store. Og nu skal l høre: Søren hørte til de store, for han var snart 14 år. Men alligevel kunne han ikke læse, ja, han kunne ikke engang bogstaverne. Ellers var han en frisk fyr, der ikke var bange for noget, hverken for hekse eller trolde. Når Søren ikke skulle i skole, hoppede han ud af sengen, så snart hans mor kaldte på ham. Han fløjtede og sang og var i vældig godt humør, for han skulle hjælpe smeden, som boede ved siden af. Og det var noget af det morsomste, han vidste.
1. SCENE I smedjen. Søren - smeden - Hanne. Smeden slår på ambolten - bang, bang, bang. Søren kommer fløjtende ind. Smeden er en hyggelig mand - fuld af humor
SØREN - Godmorgen, mester!
SMEDEN - Godmorgen, Søren ... nå, du er nok i fløjtehumør i dag, hva\'! SØREN - Selvfølgelig er jeg det, mester, ... når jeg skal herover.
SMEDEN (venligt - drillende) - Nå, det var måske ikke så godt i går, da du skulle i skole, hva\' Søren?
SØREN - Næ, - jeg synes sådan en dag henne i skolen er så lang som en uge, og her i smedjen er det næsten aften, inden vi får begyndt.
SMEDEN - Er det så galt, Søren. Så må vi sandelig hellere se at komme i gang. Tag du hammeren, så klarer jeg blæsebælgen. (Bruger blæsebælgen, Søren slår på ambolten).
Smedens datter, Hanne, kommer ind med en bakke morgenmad. HANNE - Godmorgen, far! ... Godmorgen, Søren! Her kommer jeg med jeres mad. (Søren kaster et hurtigt genert, forelsket blik på Hanne, så skynder han sig at arbejde videre).
SMEDEN - Tak, Hanne. (Og lidt efter venligt-drillende til Søren) Nå-e, Søren, se nu efter, hvor du slår, så du ikke kommer til at ramme Hanne. Søren og Hanne smiler generte til hinanden.