Antal
Antal medvirkende
10-20
Antal børn
0
Antal kvinder
5
Antal mænd
7
Antal øvrige
0
Andet
Oprettet
31.10.2022
Forventet varighed
76-120 min.
ISBN
87-7865-443-2
Genre
Socialrealisme & Debat
Musik
Nej
Udgivet
Ja
Eksterne links
Detaljer
Baggrundsinformation
Mette driver rundt sammen med en gruppe unge, der gennem et stadigt mere voldpræget fællesskab forsøger at undertrykke følelsen af afmagt og rastløshed, mens angsten for livet sniger sig rundt i krogene og sætter verden i et perspektiv, der både har mistet håbet og drømmen. Det er enten dem eller os, mener Jesper, som er leder af gruppen – men Mette bliver alligevel fascineret af Rasmus, der tænker helt anderledes, er gode venner med en jugoslav og i gang med at arrangere en rockkoncert mod racisme. Det bliver et skæbnesvangert møde – et møde, hvor der ikke er nogen vej tilbage, eller er der?
Uddrag
1. AKT
1. scene
(Scenen står tom et øjeblik, musikken dæmpes og glider ud med øjeblikket. Der sættes mere lys på, det er aften, og ude fra bagscenen høres en smårusten stemme, der synger)
MANDEN
(melodi "Det var en lørdag aften")
Det var en lørdag aften,
og krigen den var slut,
og pigen hun var tyve,
men jeg sku´ slå en prut'
så derfor gik vi hver vor vej
og jeg så aaaldrig diiiig,
monstro du stadig husker mig,
ham fyren der hed Kaj.
(Manden er kommet ind på de sidste linier af sangen og går målrettet hen og begynder at rode i affaldscontainerne – finder noget og stopper det i en af sine plastikposer – opdager en blomst på scenen og samler den op – opdager der er flere og samler dem op efterhånden, som han finder dem, opdager også bloklyset – alt bliver puttet ned i hans plastikposer.
Hele gruppen af unge undtagen Sarah og Julie kommer ind på scenen – småsnakkende. Jesper og Morten er støjende – de fleste har en øldåse i hånden)
MORTEN (slår Jesper hårdt på skulderen) - Det er bare fedest, okay du lovede også, at du ville, men alligevel – det er da bare …
JESPER (afbryder – har opdaget Manden) - Heeejjj, jeg tror, der er gået en rotte i fælden (drikker det sidste af sin øl).
FRANK (til Mads, der har tømt sin dåse og nu holder den drillende op foran Frank) - Ajj, helt ærligt, du lovede, jeg fik det sidste.
JESPER (går hen mod Manden) - Juhuuu, lille rottemand. Vil du ikke også have den her (holder dåsen lokkende frem). Kom nu, du kan da ikke sige nej til mig og mine venner. Vi er så go´eee ved dyr – tag den nu, lille rottemand (kyler den i hovedet på Manden).
MORTEN (til Manden) - Kan du så samle den op – han vil jo bare være sød ved dig.
MADS (smider også sin dåse i hovedet på Manden) - Og tag den – du kan vel ikke få nok.
FRANK (til Mads) - Du er altså en lort, du lovede, jeg fik resten.
MANDEN (tager mod til sig) - Hvad vil I? Jeg har ikke noget.
JULIE (udenfor scenen) - Altså gider du lige vente, Sarah. Så vent dog på mig.
SARAH (kommer ind, ser tilbage efter Julie, der kommer løbende efter hende) - Hvad er der?
RIKKE (ser dem og vinker) - Hej - hvor har I været?
(Alle de unge er nu samlet og står placeret på en sådan måde, at Manden ikke kan komme forbi dem.)
METTE - Føj, hvor han stinker.
RIKKE - Hvor ulækkert.
SARAH - Jeg ville ikke røre ved ham, om jeg så fik 1.000 kroner.
JULIE - Okay, hvis jeg måske fik 10.000 …
JESPER (afbryder) - Det er sådan nogle rotter som ham, der får det til at stinke ad helvede til herude.
FRANK - Har vi ikke noget rottegift (ser sig om efter bifald, der ikke kommer).
MANDEN - Jeg ved godt, I prøver at gøre mig bange. Men jeg har været med til for me-get – jeg har oplevet alt for meget til at lade mig skræmme af jer. Det er længe siden, jeg har givet op – det er længe siden jeg har troet på livet (han giver sig pludselig næsten tros-sigt til at synge -) Det var en lørdag aften, og krigen den var slut, og pigen hun var …
JESPER (afbryder) - Så hold dog kæft. (kigger vredt, men samtidig også ironisk på Manden) Oj, oj, oj, hvilken tro på livet, det er virkelig noget, der rykker, var – han lyder sgú som Franks far, den idiot.
SARAH (drillende) - Arh, helt ærligt, Franks far er da værre.
FRANK - Hvad ved du om det!!
JULIE - Alle ved da, hvem din far er. Han er jo ikke ligefrem den stille type – især ikke om aftenen, når han …
FRANK (afbryder og går truende hen mod Julie) - Hvad mener du med det, du skal fanme ikke …
MADS (griber fat i Frank) - Cool it. Du har sgú da ikke tænkt dig at slå på en pige. Hvor røvet kan man være!!
FRANK - Jamen, du hørte jo selv, hvad hun sagde.
METTE - Du er for dum, Frank.
JESPER (har hele tiden holdt koncentrationen på Manden) - Ved du hvad – jeg kan ikke lide sådan nogen som dig. Nasser på andre – stinker – fulde af lort. (går tættere ind på Man-den)
MANDEN (med opgivende stemme) - Så slå dog. Bare slå mig.
MADS - Nå, nå, lille mand – tag det nu roligt. Vi har jo hele aftenen for os, så det haster vel ikke.
FRANK - Har vi det? Jeg troede, vi skulle …
(Afbrydes af Manden, der med et nu desperat prøver, om han kan kæmpe sig ud af situationen og slår et ordentligt sving med nogle af plastikposer mod Jesper, der ryger et skridt tilbage ved slaget, mens Manden prøver at komme forbi Mads, som skubber ham tilbage, og poserne spredes rundt omkring, ting falder ud bl.a. tomme dåser og flasker)
JESPER - Dit satans møgsvin. Troede du virkelig … (træder lynhurtigt hen til Manden og slår ham hårdt, så han falder omkuld).
MANDEN (liggende – stønner af smerte) - Hvad venter du på? – så slå dog igen.
RIKKE - Føj for fanden, hvor er han dum.
SARAH - Det er jo ikke en skid sjovt det her.
MANDEN (forsøger at rejse sig, men falder sammen igen) - Så slå dog. Slå mig ihjel, (forsø-ger at le) så er jeg da sikker på, I kommer i fængsel alle sammen.
JULIE - Helt ærligt, jeg bliver i dårligt humør af det her. Skal vi ikke bare skride?!
METTE - Yes og bye bye, der er ligesom ikke nogen, der holder på dig, vel.
(Julie trækker i Sarah, men de går alligevel ikke)
JESPER - Ved du hvad din stinkende røv, du har simpelthen ødelagt den her aften for os, så nu er vi nødt til at ødelægge noget på dig, ikke – fair nok. Skal vi starte med hove-det eller måske maven eller … (går rundt om manden og puffer med foden til ham – Morten tager fat i Jesper).
MORTEN - Jesper, for helvede, hold nu op.
JESPER (til Morten) - Så tjek om han har penge på sig (Jesper skubber Morten ned mod Manden).
MORTEN (retter sig hurtigt op) - Det kan du sgú selv finde ud af.
(Manden ruller væk fra dem og prøver at komme på benene – Mads og Frank får fat i ham – Manden kæmper imod)
MANDEN (står nu op, mens Mads og Frank holder ham fra hver sin side) - Slip mig. Slip mig – hvad har jeg gjort – jeg har ingenting gjort.
MADS - Slap så af for helvede.
FRANK - Ja slap nu af og nyd det (kigger hen på Jesper for at få bifald, der ikke kommer).
MANDEN (kæmper for at komme løs) - Slip mig i satans bøller – jeg hader jer – hader unge – hader jer.
MADS - Hold ham nu for pokker.
FRANK - Ja, ja, jeg holder jo.
MANDEN - I skulle låses inde og aldrig mere få lov til at leve – I er satans yngel.
JESPER (til Morten) - Nå, hvad bliver det til – har han penge, eller har han ikke penge?
MANDEN - Fanden tage jer – (spytter mod Morten, der nærmer sig) Jeg skal anmelde jer – I skal få politiet på nakken. Hvad har jeg gjort jer – har I ingen stolthed – at overfalde et menneske, der er alene – (bliver slap i det – opgivende)
1. scene
(Scenen står tom et øjeblik, musikken dæmpes og glider ud med øjeblikket. Der sættes mere lys på, det er aften, og ude fra bagscenen høres en smårusten stemme, der synger)
MANDEN
(melodi "Det var en lørdag aften")
Det var en lørdag aften,
og krigen den var slut,
og pigen hun var tyve,
men jeg sku´ slå en prut'
så derfor gik vi hver vor vej
og jeg så aaaldrig diiiig,
monstro du stadig husker mig,
ham fyren der hed Kaj.
(Manden er kommet ind på de sidste linier af sangen og går målrettet hen og begynder at rode i affaldscontainerne – finder noget og stopper det i en af sine plastikposer – opdager en blomst på scenen og samler den op – opdager der er flere og samler dem op efterhånden, som han finder dem, opdager også bloklyset – alt bliver puttet ned i hans plastikposer.
Hele gruppen af unge undtagen Sarah og Julie kommer ind på scenen – småsnakkende. Jesper og Morten er støjende – de fleste har en øldåse i hånden)
MORTEN (slår Jesper hårdt på skulderen) - Det er bare fedest, okay du lovede også, at du ville, men alligevel – det er da bare …
JESPER (afbryder – har opdaget Manden) - Heeejjj, jeg tror, der er gået en rotte i fælden (drikker det sidste af sin øl).
FRANK (til Mads, der har tømt sin dåse og nu holder den drillende op foran Frank) - Ajj, helt ærligt, du lovede, jeg fik det sidste.
JESPER (går hen mod Manden) - Juhuuu, lille rottemand. Vil du ikke også have den her (holder dåsen lokkende frem). Kom nu, du kan da ikke sige nej til mig og mine venner. Vi er så go´eee ved dyr – tag den nu, lille rottemand (kyler den i hovedet på Manden).
MORTEN (til Manden) - Kan du så samle den op – han vil jo bare være sød ved dig.
MADS (smider også sin dåse i hovedet på Manden) - Og tag den – du kan vel ikke få nok.
FRANK (til Mads) - Du er altså en lort, du lovede, jeg fik resten.
MANDEN (tager mod til sig) - Hvad vil I? Jeg har ikke noget.
JULIE (udenfor scenen) - Altså gider du lige vente, Sarah. Så vent dog på mig.
SARAH (kommer ind, ser tilbage efter Julie, der kommer løbende efter hende) - Hvad er der?
RIKKE (ser dem og vinker) - Hej - hvor har I været?
(Alle de unge er nu samlet og står placeret på en sådan måde, at Manden ikke kan komme forbi dem.)
METTE - Føj, hvor han stinker.
RIKKE - Hvor ulækkert.
SARAH - Jeg ville ikke røre ved ham, om jeg så fik 1.000 kroner.
JULIE - Okay, hvis jeg måske fik 10.000 …
JESPER (afbryder) - Det er sådan nogle rotter som ham, der får det til at stinke ad helvede til herude.
FRANK - Har vi ikke noget rottegift (ser sig om efter bifald, der ikke kommer).
MANDEN - Jeg ved godt, I prøver at gøre mig bange. Men jeg har været med til for me-get – jeg har oplevet alt for meget til at lade mig skræmme af jer. Det er længe siden, jeg har givet op – det er længe siden jeg har troet på livet (han giver sig pludselig næsten tros-sigt til at synge -) Det var en lørdag aften, og krigen den var slut, og pigen hun var …
JESPER (afbryder) - Så hold dog kæft. (kigger vredt, men samtidig også ironisk på Manden) Oj, oj, oj, hvilken tro på livet, det er virkelig noget, der rykker, var – han lyder sgú som Franks far, den idiot.
SARAH (drillende) - Arh, helt ærligt, Franks far er da værre.
FRANK - Hvad ved du om det!!
JULIE - Alle ved da, hvem din far er. Han er jo ikke ligefrem den stille type – især ikke om aftenen, når han …
FRANK (afbryder og går truende hen mod Julie) - Hvad mener du med det, du skal fanme ikke …
MADS (griber fat i Frank) - Cool it. Du har sgú da ikke tænkt dig at slå på en pige. Hvor røvet kan man være!!
FRANK - Jamen, du hørte jo selv, hvad hun sagde.
METTE - Du er for dum, Frank.
JESPER (har hele tiden holdt koncentrationen på Manden) - Ved du hvad – jeg kan ikke lide sådan nogen som dig. Nasser på andre – stinker – fulde af lort. (går tættere ind på Man-den)
MANDEN (med opgivende stemme) - Så slå dog. Bare slå mig.
MADS - Nå, nå, lille mand – tag det nu roligt. Vi har jo hele aftenen for os, så det haster vel ikke.
FRANK - Har vi det? Jeg troede, vi skulle …
(Afbrydes af Manden, der med et nu desperat prøver, om han kan kæmpe sig ud af situationen og slår et ordentligt sving med nogle af plastikposer mod Jesper, der ryger et skridt tilbage ved slaget, mens Manden prøver at komme forbi Mads, som skubber ham tilbage, og poserne spredes rundt omkring, ting falder ud bl.a. tomme dåser og flasker)
JESPER - Dit satans møgsvin. Troede du virkelig … (træder lynhurtigt hen til Manden og slår ham hårdt, så han falder omkuld).
MANDEN (liggende – stønner af smerte) - Hvad venter du på? – så slå dog igen.
RIKKE - Føj for fanden, hvor er han dum.
SARAH - Det er jo ikke en skid sjovt det her.
MANDEN (forsøger at rejse sig, men falder sammen igen) - Så slå dog. Slå mig ihjel, (forsø-ger at le) så er jeg da sikker på, I kommer i fængsel alle sammen.
JULIE - Helt ærligt, jeg bliver i dårligt humør af det her. Skal vi ikke bare skride?!
METTE - Yes og bye bye, der er ligesom ikke nogen, der holder på dig, vel.
(Julie trækker i Sarah, men de går alligevel ikke)
JESPER - Ved du hvad din stinkende røv, du har simpelthen ødelagt den her aften for os, så nu er vi nødt til at ødelægge noget på dig, ikke – fair nok. Skal vi starte med hove-det eller måske maven eller … (går rundt om manden og puffer med foden til ham – Morten tager fat i Jesper).
MORTEN - Jesper, for helvede, hold nu op.
JESPER (til Morten) - Så tjek om han har penge på sig (Jesper skubber Morten ned mod Manden).
MORTEN (retter sig hurtigt op) - Det kan du sgú selv finde ud af.
(Manden ruller væk fra dem og prøver at komme på benene – Mads og Frank får fat i ham – Manden kæmper imod)
MANDEN (står nu op, mens Mads og Frank holder ham fra hver sin side) - Slip mig. Slip mig – hvad har jeg gjort – jeg har ingenting gjort.
MADS - Slap så af for helvede.
FRANK - Ja slap nu af og nyd det (kigger hen på Jesper for at få bifald, der ikke kommer).
MANDEN (kæmper for at komme løs) - Slip mig i satans bøller – jeg hader jer – hader unge – hader jer.
MADS - Hold ham nu for pokker.
FRANK - Ja, ja, jeg holder jo.
MANDEN - I skulle låses inde og aldrig mere få lov til at leve – I er satans yngel.
JESPER (til Morten) - Nå, hvad bliver det til – har han penge, eller har han ikke penge?
MANDEN - Fanden tage jer – (spytter mod Morten, der nærmer sig) Jeg skal anmelde jer – I skal få politiet på nakken. Hvad har jeg gjort jer – har I ingen stolthed – at overfalde et menneske, der er alene – (bliver slap i det – opgivende)
Rettigheder
Kontakt Dansk Teaterforlag
Rolleliste
Roller
De unge i gruppen
Mette – kæreste med Jesper. Mette er et kælenavn for Annemette.
Rikke – har været veninde med Mette, siden de var små.
Sarah
Julie
Jesper – leder af gruppen.
Morten
Mads
Frank – gruppens "underdog".
En "anderledes" ung
Rasmus – vil gerne være med til at ændre samfundet.
Voksne
Manden – En ensom original.
Lisbet – Mettes mor.
Kristian – Lisbets arbejdskammerat.
De unge i gruppen
Mette – kæreste med Jesper. Mette er et kælenavn for Annemette.
Rikke – har været veninde med Mette, siden de var små.
Sarah
Julie
Jesper – leder af gruppen.
Morten
Mads
Frank – gruppens "underdog".
En "anderledes" ung
Rasmus – vil gerne være med til at ændre samfundet.
Voksne
Manden – En ensom original.
Lisbet – Mettes mor.
Kristian – Lisbets arbejdskammerat.