Svink

Scene 1
Eftermiddagssol. Zimmsen sidder på stengærdet ved lågen. Han dingler med benene, mens han dybt optaget studerer et gammelt kort over området. Efter et stykke tid tager han ubevidst sin venstre sko af, mens han stadigt studerer kort. Han stiller skoen ved siden af sig på gærdet.
Pludselig kommer Thomsen stormende ud gennem lågen.

Z (springer ned fra gærdet og fumler skoen på):
Nå, der er du. - Zimmsen! - Var det Thomsen?

T (forpustet): Thomsen, ja såmænd.

Thomsen samler en mønt op fra jorden.

Z:
Godt så. Ja, instrukserne er klare. Kursen er lagt. Skal vi så komme af sted!

T:
Ææh… Jeg blev noget rundtosset af den behandling før. - Af sted, siger du? Hvor skal vi hen?

Z:
Klare ordrer! Vejen er lang! Målet er i sigte. Galgebakken venter forude!

T:
Ja, vore efterkommere skulle jo nødigt kunne sige om os, at vi aldrig nåede frem. – Skal vi spille undervejs? Bare for at fordrive tiden?

Thomsen slår plat og krone op i luften med mønten.

Z:
Jeg spiller aldrig, af princip. Ingen satsninger her. Ingen tilfældigheder. Altid klare prognoser. - Se her: Den brede, lige, slagne vej, så vi undgår ubehageligheder. Instruksen er éntydig: Vi skal være der ved daggry. Mee-en, hvis vi holder os væk fra smalle, grusede stier, filtrede buskadser og langt græs, skulle vi dog med lethed kunne være fremme før
solnedgang. Kortet her er fortrinligt!

T:
Vi ku’ tage en quiz? Dér er du på hjemmebane. Noget med paradoxer og gåder og parallelforskydninger? Noget ovre fra din banehalvdel? Du forstår dig jo på innovation og iværksætteri og entrepreneurship.

Thomsen slår igen plat og krone op i luften med mønten.

Z:
Thomsen, vi er under ordre! Ingen marginaler. Vi er IKKE kommet her for at more os og fjumre. Eller fordrive tid. Vi må udnytte vore ressourcer, rationalisere. Jeg har pligt – også moralsk - til at få os frem i tide.